Emilia Sofia

Lilypie 4th Birthday Ticker 

11-08-2010 (6 år, 1 mdr og 2 dage)

1. skoledag. Du er fyldt 6 år Emilia. Og på en eller anden måde, er 6 år bare helt specielt. Det er en milepæl, både for os forældre men også for dig. De 6 år har fået meget opmærksomhed igennem året, og det har været et symbol for en afslutning og en start på samme tid. Du fyldte 6 år den sidste dag du var i børnehaven. Afslutningen var afholdt ugen før. I weekende havde du haft veninderne fra børnehaven hjemme til fødselsdag, så selve fødselsdagen var præget af både præstige over at være fyldt 6 år samt en lidt underlig fornemmelse over, at børnehavetiden var slut.

Du havde selv bedt om, at dagen skulle fejres hjemme med forloren hare. Så mormor kom også forbi og vi hyggede os i sommervarmen og det var den dejlig dag. Farvel til børnehaven var lidt halvhjertet. Du er jo ikke til de store scener, så det var en lidt underlig fornemmelse at gå ud af lågen, vel vidende, at det var sidste gang. Du virkede nu ganske upåvirket!

Så kom sommerferien. Vi har været på Mallorca igen i år og har haft en super ferie. Ok, vi kunne have undværet at bilen gik i stykker i tyskland på vejen hjem og medførte en forlængelse af ferien på et motorvejshotel, men vi hyggede os alligevel. Den sidste del af ferien blev bare brugt med afslapning og leg samt praktiske ting der skulle ordnes. Dig og Clara havde også en miniferie oppe ved mormor på 3 overnatninger.

Og nu er skolen så pludselig i gang. Du startede i SFO mandag sidste uge, og det er bare gået over al forventning. Thomas var med første dag, men kunne smutte efter ca 45 minutter, og siden det, har vi mere eller mindre bare kunne sige farvel. Du er stille og opserverende, men har alligevel allerede skabt relationer. Tirsdag var der nemlig allerede en mor som kontaktede mig, at hendes datter Naya gerne ville lege med dig efter skole en dag, så Imorgen skal du hjem til hende efter skole. Vildt!

Ok du var ikke helt vildt med idéen til at starte med. Af en eller anden årsag har du meget svært ved at skulle hjem til andre og lege. Men i ferien "tvang" jeg dig af sted, og der var ingen problemer, da du først kom af sted. Derfor fik du heller intet valg. Du græd meget, da jeg sagde at du skulle hjem til Naya, og det var svært at tvinge, da jeg jo heller ikke kender forældrene. i 45 minutter havde du det svært, og vi talte en del, men udgangen var, at du skulle afsted, og efter nogle timer var du helt med på idéen og lige nu virker du helt ok med at du skal afsted.

Idag hed det så 1. skoledag. Vi havde været i H&M, hvor du havde fundet et sæt tøj samt nogle sko med glimmer. Jeg var ikke helt fan af outfittet, men du var glad, hvilket jo er det vigtigste! Og på kom tøjet her i dag og du var bare så klar til at komme afsted.

I skolen startede vi med en samling, hvor skoleinspektøren talte, hvorefter I kom hen i klassen, hvor du er i gul gruppe. Du fik et af de forreste skriveborde og sidder ved siden af Jasmin. Forældrene fik lov at være i lokalet i de første 45 minutter, hvorefter vi skulle gå. Så 11.20 kunne jeg hente dig igen glad og klar til at fortsætte 1. skoledag. Vi havde nemlig aftalt at du skulle have en EMilia-dag- Clara Amalia skulle sove ved mormor, så der var kun dig hjemme idag.

Vi tog ned i byen og spiste frokost. Derefter osede vi rundt i diverse butikker/legetøjsbutikker og fik en kage. Så tog far fri kl. 14 og turen gik til Randers Regnskov. Du har bare haft en super dag, så det er bare fantastisk. Sidst men ikke mindst har du fået lov at sove på drømmesengen inde ved os - så lykken er stor her på 1. skoledag.

Emilia du er simpelthen fantastisk. Du overrasker os hele tiden og jeg imponeres af din vilje. Elsker dig!

Emilia udtryk: Emilia vågnede en sen aften og Thomas kom ind til hende: "Far, min mave er helt tør indeni, må jeg få noget vand?"

19-06-2008 (3 år, 11 mdr, 1 uge og 3 dage)

Snart 4 år, ja idag har vi siddet og lavet ønskeseddel og det er ikke så få ting du ønsker dig. Sådan er det nu også for det meste, når vi er i legetøjsbutikkerne. Du ønsker dig halvdelen af alt det du kigger på. Desværre har du jo fødselsdag i sommerferien, hvilket kan gøre det lidt svært at få alle dem med, som du gerne vil. Du vil også gerne have børnehaven hjem på besøg, men det er nærmest umuligt.

Men skøn og dejlig er du. Du fortæller os ofte at du elsker os (som regel ikke direkte, men til far siger du at du elsker mor og omvendt). Forleden snakkede vi om dinosaurus'er og du vil vide hvor de boede. Jeg fortalte, at de ikke levede mere, de var døde. Det var dog ikke svar nok, for så villle du jo vide hvorfor og hvordan. Puha, den var straks værre. Jeg forsøgte først med oversvømmelse og varme, men den duede ikke. Tilsidst fik jeg fortalt at de døde fordi der var ildebrand og det accepterede du. Så begyndte du at snakke om din morfar og pivende og omsorgsfuld siger du at du elsker din morfar, at han er begravet og at du savner ham. Smil, ja du er en skøn lille skat og har en fantastisk tankegang.

Strejken er nu ovre og du er tilbage i børnehave. Det har været svært at komme tilbage igen, så om morgenen er du lidt ked af det, og vil ikke have at vi går. Heldigvis går det hurtigt over og du hygger dig i børnehaven. Vi er glade for den udvikling vi ser. I weekenden var vi afsted med mine veninder, mænd og børn, og jeg blev så glad over at se, at du faktisk var med til at styre legen og mange gange kom med forslag. Vi går jo lidt med en forestilling om, at du er alt for stille og lader andre styre, men kan nu se, at du faktisk er meget med i legen og er helt ligeværdig. Det er fantastisk at være vidne til, for det har nok været noget som jeg inderst inde har været nervøs for. At det altid ville være dig som trak sig.

24-05-2008 (3 år, 10 mdr, 2 uger og 1 dag)

Pædagogerne strejker, det er vist det som fylder mest herhjemme i vores lille hjem. Ja, og så er din lillesøster fyldt 1 år, hvilket er blevet fejret med stil i sidste weekend. Du nød i hvert falde at have gæster samt at var fantastisk til at hjælpe os med at dække bord, lave kager, slikke flødeskum m.m.

Men strejken er vist det som rammer dig mest lille skat. Du har været nødt til at skulle med os voksne på arbejde, og hvad der kunne være sjovt at prøve en enkelt dag, er ikke sjovt i flere uger. Du har kedet dig umådeligt meget, og det smerter én, at du er nødt til at sidde stille indenfor, når solen skinner udenfor. Det er urimelig for en 3 årig at skulle sidde stille i 8 timer, blive tysset på, og få at vide, at nu skal de lege selv og ikke forstyrre. Men vi skal jo have lavet lidt, selvom det er svært. Første uge er gået, og du er blevet rost for at klare det flot. Men nu går vi ind i 2. uge og jeg frygter det. Vi har ingen hjælpe at hente. Farmor og farfar kan ikke klare at passe jer, da de er blevet for gamle, Martin arbejder og mormor arbejder ligeledes, og selvom hun nogle dage har tidligt fri, ja, så er hendes gigt i voldsom udbrud, hvilket gør, at hun heller ikke kan hjælpe os. Det er frustrerende at man kan blive taget sådan som gidsler i et land som Danmark. Vi er i næste uge nødt til at bruge ferie. Men min chef vil ikke bevillige ferie den næste tid frem, da vi går ind i årets travleste tid (eksamenstiden), så der er ikke andet for, end at tage jer med.

Men flot har du taget det, og det belønnede vi fredag ved at jeg tog tidligt fri (havde jer begge med på arbejde) og tog ned i byen og hyggede os. Du fik en is og vi sad virkelig og hyggede os på en bænk på strøget. Bagefter gik turen rundt i diverse legetøjsbutikker (dog ikke BR, som jeg ikke kan klare længere) og vi fandt noget plastikservice til sandkassen, som vi har ledt længe efter. Så nu er der dækket op til fest ude i haven. Idag har vi været i Djurs Sommerland for at lave lidt sjov efter en lang uge, og du har bare hygget dig. Du nyder at være afsted, og har bare været glad idag. Vi har prøvet mange af forlystelserne, men nød også bare at sidde i sandkassen og lege samt at sidde på en bænk og slappe af. Du suger bare tiden til dig, hvor vi har tid til at hygge os, og vil helst ikke videre for hurtigt. Hvor er det synd for jer unger mht denne strejke og jeg håber, at den snart får en ende.

På vejen hjem fra Djurs faldt du i søvn i bilen, så det har været svært at falde i søvn. Du fik ellers lov til at være længe oppe, læste historier i vores seng sammen med far imens jeg puttede Clara og fik derefter lokket mig med ind på værelset, hvor vi byggede et kæmpe hus i duplo, som du udsmykkede flot og gik i gang med at møblere. Der var dog ikke tid til at gå i gang med legen, da det blev sent, så du måtte i seng. Du er blevet sværere at putte. Man skal lige ind til dig x antal gange, fordi du ligger og kalder. Så vil du have dynen af, så er der en lyd, ja du kan altid lige finde et eller andet. Men nu sover du da trygt, og jeg håber at du kan sove for den høje musik de lige er begyndt på ovenpå, håber ikke at det er begyndelsen på en fest her lørdag aften.

07-05-2008 (3 år, 9 mdr og 4 uger)

Så var vi ved ørelæge igen og der var ingen forandring. De forsøgte at lave en lille høreprøve på dig, men du var ikke meget for det, så den var upræcis. Den var dog heller ikke så positiv, de mener simpelthen, at du ikke hører særlig godt. Så du skal have lagt dræn på fredag samt have fjernet polypper, hvis de mener det er nødvendigt.

Efter ørelægen havde vi en hyggedag sammen. Vi var på café og få morgenmad og fortsatte med en tur i Panduro samt i BR. Herefter svandt lidt af hyggen. Du blev nemlig småsur over at skulle ud af BR og begyndte at blive træls. Faktisk så træls, at jeg tilsidst måtte tage det i armen og sige, at vi tog hjem, da jeg ikke gad at være nede i byen med en sur pige. Det hjalp lidt på det, og vi nåede at hygge os lidt mere og tog herefter på biblioteket for at låne nye bøger. Om aftenen gik det dog galt igen. vi havde ellers hygget os sammen alle 3 (clara, dig og mig) hjemme i haven. Efter aftensmaden skulle du i bad, hvilket du ikke ville, da du havde plaster på knæet. Det var dog en aftale, at du skulle have plastret af, når du skulle i bad. Så vi gad ikke dit spil. Du blev dog rigtig godt gal og teede dig. Du fik et valg, enten i bad eller i seng, hvilket du ikke reagerede på, så det endte med at du måtte i seng. Og det passede absolut ikke den lille dame. Du skreg, sparkede, græd og var meget gal og meget ulykkelig. Det er umådelig hårdt at se dig sådan, og meget skræmmende, da du er ekstremt stærk, når du kommer helt derud hvor du opfører dig som et truet vildt dyr. Det gør mig ked af at se dig så oprørt, men jeg føler at vi er nødt til at tage disse konflikter en gang imellem. Det gør det bare så meget sværre, at det så sjældent at vi har disse sammenstød. Det virker så voldsomt, især da du ikke er vant til at blive irrettesat, og derfor bliver meget truet af det. Det værste var, at du tilsidst med tårer ned af kinderne står med armene frem imod mig siger, "se mor jeg er glad igen" med en smilende grimasse, som slet ikke var et smil. Du følte at jeg forventede at se en glad pige. Puha, det knuste mit hjerte en smule. For du må gerne være sur, være gal og råbe højt.

Lille Emilia skat, du er den dejligste lille pige og jeg forsøger bare at være en god mor. Nogle gange er det svært, nogle gange ved man ikke helt, om det man gør er det rigtige, men jeg forsøger. Du får mig til at smile, du smelter mit hjerte, men du sætter mig også på en del prøvelser. For hvad er det som definerer en god mor, og er jeg en god mor? Jeg prøver og har meget store forventninger til, hvordan jeg skal være, at I aldrig må mangle noget og at I skal vokse op i balance med troen på jer selv. Men hvor kan det dog være svært at se, om det man gør er det "rigtige".

Elsker dig min store dejlige pige. Elsker at have dig i mit liv!

15-04-2008 (3 år, 9 mdr og 6 dage)

Vi har været ved ørelæge idag Emilia. Nu ville vi have tjekket, om der evt kunne være noget galt med hørelsen, da dit sprog halter lidt (udtale), derudover er du begyndt at snorke, og vi synes dine mandler var meget store. For 1½ uge siden var vi ved vores egen læge, som tjekkede dine øre uden at kunne se noget, men det var vist godt at vi tog dig til en ørelæge, for du havde masser af væske på begge ører og skal have dræn. Allerede d. 9 maj har vi fået en tid (måske skulle man ikke sige allerede, for det er jo egentlig længe at skulle vente). Heldigvis har du ikke synligt ondt, men hvem ved hvor længe du har gået med det, og om du har daglige smerter, som du har vænnet dig til.
Pludselig vælter spørgsmålene op. Har du haft det længe, lige siden vuggestuen, hvor du jo græd så meget, har det været med til at præge din balance, som du har kæmpet sådan med?

Hvorfor har du pludselig væske på ørerne, og er der en sammenhæng imellem alt det som du har. Du fik nemlig konstateret børneeksem i sidste uge. Har jo set at symptomer på fx mælkeallergi kan være astma, eksem og væske på ørerne. Vi har jo før haft mælken i fokus, da du var mindre, hvor jeg havde en mistanke om, at du ikke så godt kunne tåle det. Dengang havde du mange problemer med hård mave osv. Nu kører tankerne rundt, skal vi se om vi kan få dig testet ved lægen, og vil lægen gøre det ud fra de få mistanker vi har?

Ellers har du det godt som altid, er glad og sprælsk. Dog kan vi mærke at din selvtillid ikke altid er i top. Du trænger til bekræftelse, hvilket kan gøre én lidt trist. Du er jo den skønneste lille pige og burde slet ikke tvivle på dig selv.

27-03-2008 (3 år, 8 mdr, 2 uger og 4 dage)

En uge siden jeg skrev sidst - det er da en forbedring*s*
Du er blevet syg lille skat. Ja, efter Clara har været syg i næsten 3 uger, blev det din tur. Du har nu også været heldig her i vinter.

Imorges klagede du over ondt i maven efter morgenmaden og lå bare og så lidt fjernsyn efter morgenmaden. Du livede dog op, og kom i børnehave. Fik dog lige fortalt dem, at du klagede over ondt i maven, for det plejer du ikke. 11.30 ringede de så for at høre om jeg ikke kunne hente dig, for du havde kastet op, og var ikke helt frisk. Heldigvis var Clara lige vågnet, så vi skyndte os ned for at hente dig. Du sad i en stol på skødet af Marie (pædagogmedhjælper) og så lidt beklemt ud. Det havde ikke været rart for dig at kaste op, heldigvis havde de nået at få en skraldespand ind foran, så du slap for at få det ud over det hele. Du har jo aldrig kastet op i vågen tilstand og slet ikke med en hel stue som publikum. I sad nemlig allesammen og spiste madpakker, så det var jo dagens store samtaleemne. Og stakkels dig - du var midtpunkt for det hele og kunne slet ikke klare al den opmærksomhed. Så tårerne stod op i øjnene på dig, da jeg kom. Jeg tror ikke det var pga at du havde det dårligt, men al opmærksomheden - det hele blev bare for meget. Men hjem kom vi og du fik lov at slappe lidt af, var lidt oppe og lege og virkede frisk. Da Clara blev lagt i eftermiddag klagede du dog igen over ondt i maven, og jeg fik dig overbevist om, at du nok skulle sove lidt, hvilket du gjorde uden modstand. Men da jeg vækkede dig 1½ time senere, havde du også fået feber, så du er vist rigtig godt syg lille skat. Du piver dog næsten ikke, konstaterer bare at du har ondt i maven. Vi har dog fundet gæstesengen frem og du ligger du og sover i vores soveværelse ved siden af mig. Vi har altid haft den holdning at vi ikke ville have jer unger til at sove i vores seng om natten, og har derfor siddet mange nætter inde ved dig eller i en døråbning, fordi du ikke ville sove. Men når I er syge SKAL I ligge i vores soveværelse. Så kan vi slet ikke holde tanken ud, ved at I skal være væk fra os. Men det ville du nu også gerne, du synes jo bare at det er super hyggeligt, og jeg tror også at du nød, at det nu var din tur. For du bemærkede jo godt, at Clara lå i vores soveværelse (i tremmesengen), da hun var syg.

20-03-2008 (3 år, 8 mdr, 1 uge og 4 dage)

Kære Emilia. Min dejlige smukke pige. Du vokser, bliver lang og jeg aner efterhånden den pige du vokser op til at blive. Nogle dage får man pip af dig, andre dage smitter dit dejlige væsen og gode humør mig, men oftest smelter du mit hjerte og jeg bliver trist over ikke at kunne give dig hele verden.

At være storesøster er ikke altid let. Jeg savner nogle gange blot at have dig at skulle tage mig af. At have tiden og overskuddet til at hygge mig sammen med dig, og lade mig indfange af dig. Du vokser så hurtigt, og jeg føler at tiden smutter fra os. Din udvikling står jo ikke bare stille, og man må bare forsøge at hænge på og nyde alle de sekunder man har sammen med dig. At være mor til to, giver mig til tider dårlig samvittighed. Min tid skal fordeles på to dejlige piger og fra at have tid til dig 100% skal jeg pludselig fordele tiden. Det er ikke fordi jeg ikke føler at I begge får hvad I har brug for. Jeg ville bare sådan ønske, at jeg kunne give jer endnu mere - at I begge fik al den tid og opmærksomhed, som I kunne ønske jer, og ikke altid skulle dele.
Mit hjerte bløder en gang imellem, når du gerne vil have læst en historie, men hvor der ikke er tid eller overskud. Hvor du gerne vil have nærhed og gerne vil lege, men hvor der er praktiske ting, som gør det umuligt. Eller hvor hager dig fast for at fænge min opmærksomhed, men hvor en hård dag, gør det umuligt, da trætheden er overmandende og jeg ikke orker noget som helst. Som tidligere nævnt er der jo også lige en lillesøster, som gør krav på sin portion af mor. Og hun er måske endnu bedre til at få den, da hun er så lille. Du er nemmere at snakke med, hvilket til tider måske er en ulempe for dig.

Et er sikkert. Jeg ville ønske at jeg kunne fastfryse tiden med dig. Kunne genopleve denne tid med mere overskud. Da du er et fantastisk lille menneske, som man ikke kan andet end at elske. Jeg ville elske at opleve livet med dig uden dagligdagens pligter og forstyrrelser, for du er den mest fantastiske lille pige.

Til tider giver du mig dog også grå hår i hovedet. Især når du kalder på mig for 117. gang og beder mig om at komme ind og lege. Eller når du fravælger at lege med jævnaldrende børn helt bevidst. De spørger pænt, men du ignorerer dem blank, hvilket er svært at være vidne til. Du er meget selektiv og til tider lidt for genert. Desværre er det på nuværende tidspunkt mere til gene for os end for dig. For du beklager dig ikke, og er derimod ekstremt god til at lege selv. Problemet med at lege med andre eksisterer dog ikke i samme omfang i børnehaven, så med kendte børn trives du. Derfor er det mest os, som gerne så, at du var lidt mere social, så alle andre kan se, hvilken fantastisk pige du er og hvor snakkende, glad og åben du er på kendt grund.

I nat vågnede du allerede kl 4 og virkede ret ked af det. Du ville gerne ind til os i sengen. Under normale omstændigheder plejer vi at sige nej, og du falder i søvn igen i din seng, uden større problemer. I nat virkede du dog som om du var lidt ked og fik lov at komme ind. Men sandheden er nu også, at jeg gerne ville have dig med ind. Som jeg har skrevet før, synes jeg at du vokser alt for hurtigt, og jeg bliver konstant mindet om, at jeg skal nyde den tid jeg har sammen med dig. Det varer ikke mange år, før du absolut ikke gider komme ind i sengen til os længere. Så derfor var det rart at få dig ind i sengen, selvom jeg ikke fik ret meget søvn resten af natten, da du småsnorker en del. En snorken som jeg tror er kommet, fordi dine mandler er meget forstørrede i halsen. Jeg regner i hvert fald med, at vi lige skal have det tjekket ved lægen her efter påske.

06-03-2008 (3 år, 7 mdr, 3 uger og 5 dage)

Smukke Emilia. Du er så sjov og fuld af liv. Der er aldrig stille omkring dig, og man kan nogle gange blive helt bims af al din snakken, spørgen og energi. Idag har alle sofapuderne været spredt ud over hele stuen, og da jeg hentede dig i børnehave, stod dig og Khaludi og hoppede ned på gulvet fra trip-trap stolenes øverste trin.

Det er dejligt at se dig energi, men hvor er det også nogle gange hårdt. For du kører i et betydeligt højere gear end os andre. Men små børns nysgerrighed, kan også blive farlig, og det skete i børnehaven i mandags. Dig og Naja legede sammen inde på stuen og i var næsten lige forsvundet ind i dukkekrogen, da personalet kunne høre gråd. De gik derind og fandt Naja hængende med en gardinsnor om halsen. Hun var hoppet ned fra vindueskarmen med den om halsen og var ved at blive kvalt. Heldigvis skete der ikke noget, men du har fortalt, at hun var helt rød i hovedet og hun måtte også på skadestuen, da der var tydelige stranguleringsmærker samt blodudtrædninger i ansigtet. Det er skræmmende så hurtigt at det kan gå galt, især i institutionen, hvor der sjældent er opsyn med jer hele tiden.
Siden episoden har Naja desværre ikke været i børnehave og vi frygter lidt, at forældrene måske ikke vil have hende tilbage. Det ville være rigtig synd for dig Emilia, for I er blevet rigtig gode veninder og du er utrolig glad for at lege med hende. Men som forældre, må det være svært at stole på stedet, efter sådan en episode.

Som jeg nævnte før er der også højt energiniveau herhjemme og der danses, springes og synges. Forleden var du i gang med at lege med taburetterne, og havde vendt dem om. Du ville bruge stolen til noget og fik vredet godt i stolebenet. Så jeg siger "Emilia, du skal passe på, ellers brækker benet" og du ser forskrækket på mig, tager dig til dit eget ben og siger "det her ben, mor?" Ja, hvad skal man ellers tro, når man er 3½ og ikke er bekendt med stoleben*s*

Du er stadig Clara's store stjerne og hun forfølger dig rundt. Omkring dig er der altid sjovt og I er gode til at grine og hygge jer. Men du har også opdaget bagsiden ved at være storesøster. Små søskende roder nemlig i alt og blander sig, så der råbes ofte, at Clara ikke må komme ind på dit værelse, eller for den sags skyld være med til det du leger med. Spisebordet er også taget i brug nogle gange, da du her kan sidde i fred for de lille terrorist*s*
Glad er du dog for hende, og det er dejligt at se. Du er utrolig sød og opmærksom og du kan virkelig få din søster til at grine samt lave ballade. Der skal bare et enkelt blik til, så sidder i begge to og griner ved aftensmaden.

Spisningen er lidt et problem lige nu. Du er blevet ekstremt kræsen og det er snart alt du ikke kan lide, grøntsager, sauce, laks....ja, det går ikke ligefrem den rigtige vej og det har ført til nogle sammenstød. Vi vil nemlig have at du smager på tingene, du behøver ikke spise meget, men bare smage lidt. Det er nemlig blevet træls at høre, at du siger at du ikke kan lide det, uden overhovedet at smage på det. Igår kæmpede vi over at du skulle spise ÉN ært, ja det er ikke meget, men det var næsten umuligt at gennemføre. Idag var det brocollien samt laksen der ikke kunne spises, du ville kun have lidt pasta og så ellers bare drikke mælk. Det er ret frustrerende. VI ved godt at vi skal passe på, at det ikke bliver en kamp, men at aftensmaden stadig skal være hyggeligt og ikke en daglig kamp, men hvor kan det dog være svært, når der sidder en lille matrone og vrænger på næsen af det mad man lige har lavet.
Du lærer det nok en gang smukke.

Lige nu sover du og ligger og småsnorker på dit værelse. Du hoster ret meget og jeg går dagligt og overvejer om vi skal sætte dig på den forbyggende astmamedicin. Indtil nu har du klaret dig på akutmedicimen, som udvider dine luftveje og hjælper dig til at hoste slimen ordentlig op, så det ikke sætter sig på lungerne. Imorgen skal du op til mormor og du glæder dig vildt. Det er bare super at være oppe til mormor og denne gang er det efter egen forespørgsel. Da du for 1½ uge spurgte om vi ikke snart skulle besøge mormor. Jeg spurgte om du gerne ville derop alle sammen eller om det kun skulle være dig. Og det var tydeligt, at vi helst ikke skulle med, og da du så måske også kunne sove der, ja, så kunne du næsten ikke rumme glæden og begyndte helt at hviske. Det er dejligt at du er så glad for din mormor og et plus er jo helt sikkert, at Onkel Martin også stadig bor på Risvangen.

13-02-2008 (3 år, 7 mdr og 4 dage)

Man kan høre dig Emilia Sofia. Der er nemlig sjældent stille omkring dig, i hvert fald ikke på hjemmefronten. Du vil lege konstant, og vil allerhelst have at vi deltager. Vi behøver ikke altid deltage i legen, men så skal vi helst være tilstede på dit værelse. Så din far har fået en del hyggestunder i din seng, imens du leger selv med dine legesager.

Du er også utrolig sød overfor din lillesøster, og det er fantastisk at se. Du sørger godt for hende, og hvis det stod til dig, fik hun aldrig lov til at bevæge sig, for du sørger for, at hun konstant har legetøj indenfor rækkevidde. Ok, der er også lige pludselig noget at holde styr på, for hun forsøger at få fat i dit legetøj, og eftersom hun er begyndt at kunne komme lidt fremad, er dit legetøj i fare. hun har ødelagt nogle af dine lego-ting, og du er derfor begyndt at skærme dit legetøj med din krop, så hun ikke kan få fat i det.

Dukkelege er stadig et stort hit, især at klæde dem af og på. Barbierne er også begyndt at fange interessen, hvilket er lidt nyt. Du bliver så stor smukke pige.

Et lille uheld havde du her tilmorgen. Du havde dryppet lidt i din seng, men havde derefter nået at holde dig, hvilket var rigtig flot. Jeg er imponeret over, at du har klaret at smide bleen så nemt, men sådan er du jo. Du er dygtig, tager nogle gange bare lidt længere tid om det, men er villig til at øve dig indtil du kan.

Imorgen skal du have Signe med hjem og lege. Det er første gang, at du skal have nogen med hjem fra børnehaven, så det er lidt spændende. Du har nu været hjemme ved Signe før, så det skal nok gå.
Det er vinterferie lige nu, og igår var du i cirkus med mormor. I havde vist rigtig hygget jer. Du har godt nok ikke snakket meget om det, men nogle gange fortæller du om ting, som skete for længere tid siden, men som du pludselig kommer i tanke om. Fx. at Pia havde hjulpet dig med at lave kolbøtter i børnehavne, eller at du havde siddet ved siden af Lasse, da I spiste udenfor i fredags i børnehaven.

27-01-2008 (3 år, 6 mdr, 2 uger og 4 dage)

Fart, fart, hoppen og dansen. Der er gang i dig konstant Emilia og du vil lege hele tiden. "Skal vi lege mor", ja, den sætning hører vi mange gange om dagen. Eller også kommer du frem i døren til dit værelse og kigger på os med hundeøjne (ja der er næsten tårer i dem) og siger "jeg sidder herinde helt alene". Ja, og hvilken mor får så ikke dårlig samvittighed over ikke at lege med sit barn.

Du er bare så glad og skøn, at vi ikke har det mindste at klage over. Når man hører om andre folks kampe, ja, så kan man ikke andet end at nyde dig. Ok, kampene kommer nok også engang, og vi har da også vores små ture nu, men det er ingenting. Du hører efter det meste af tiden og laver sjældent ulykker. Du er faktisk også begyndt at smage mere på maden, og ser næsten helt stolt ud, når du gør det. Siger at du nu er en stor pige. Så indenfor de sidste par uger har du både smagt på bønner, brocolli samt rødkål uden at vrænge på næsen. Ok du kommer ikke til at spise store mængder, men er ok med at smage.

Alle vores kampe med at få dig til at sove om aftenen er borte. Du ligger dig til at sove uden problemer om aftenen, beder kun om at døren skal stå på klem. Om natten vågner du ikke længere, faktisk sover du efterhånden længe og vågner først 7.30. Det er dejligt at det er endt med at være sådan. At du ikke er blevet bange for at sove alene, med alle vores kampe vi har haft.

16-01-2008 (3 år, 6 mdr og 1 uge)

Du er blevet forkølet Emilia. Skrænter og er ikke helt på toppen. Øjnene løber i vand og du ser bleg ud, men ellers er energi-niveauet helt i top. Vi valgte dog at holde dig hjemme idag, men det lyder til at du gerne vil afsted imorgen. Det er nemlig ikke sjovt at være hjemme.

Der er kommet krudt i røven på dig, og nogle gange føles det som om du er halvt damp-barn. Du farer rundt og vi har flere gange idag måtte bede dig om at falde lidt ned. Jeg tror nu mest det er fordi du har været inde hele dagen og trænger til at komme ud og røre dig, men det virker som en så voldsom kontrast til vores stille og rolige lille Emilia.

Vi har været lidt obs på dit sprog her de sidste dage, da du stadig ikke taler super godt. Der er mange stavelser der mangler, men de kloge siger, at sproget først kan forventes at være korrekt ved 4 års alderen. Jeg er nu bare bange for, at det ikke kommer. Vi har igennem en periode været lidt for meget efter dig med at du skulle gentage udtalen. Men du begyndte at lukke i. Så søgte jeg lidt på nettet, og fandt ud af, at man aldrig skulle presse et barn til at udtale de forkerte ord igen, men blot sige sætningen korrekt efterfølgende. Det har vi så gjort og du har reageret positivt. Faktisk vil du rigtig gerne, hvis man siger det legende/syngende.

Med hensyn til fastelavn, havde vi jo købt et fint prinsessekostume, men da jeg spørger dig en aften hvad du vil være, kommer der et andet svar.

Mor: "Emilia. hvad vil du være til fastelavn?"
Emilia: "Det ved jeg ikke, hvad er det?"
Mor: "Det er sådan noget hvor man klæder sig ud, man kan være klovn, prinsesse, ridder eller fx mariehøne"
Emilia: "Jeg vil være ridder"
Mor; "Er du sikker på at du vil være ridder, du kan jo også være prinsesse"
Emilia: "Nej, jeg vil være ridder!" "Skal Clara også være klædt ud?"
Mor: "Ja, måske. Hvad synes du hun skal være?"
Emilia: "Hun skal være hest!"

Ja, selvfølgelig skal ridderen da have en hest*smil* Så vi kan godt pakke prinsesse-kjolen væk, for du er nu fast besluttet på at du skal være ridder, og selvfølgelig skal du så det.
Men først skulle vi lige pejle os ind på, hvordan en ridder ser ud i dine øjne, for det er jo ikke sikkert det var det samme som vi tænkte. Du har også været meget optaget af riddere på det sidste, og sidst du var på biblioteket kom du hjem med en ridderbog, som er blevet læst af flere omgange.
Så til fastelavn skal i alle passe på, for der skulle Emilia gerne komme som ridder i hjemmesyet ridderkostume.

10-01-2008 (3 år, 6 mdr og 1 dag)

Store Emilia, drillende og frække Emilia, det er vist hvad der passer på dig for tiden. Du er i hopla og det er ikke så lidt du får lavet i løbet af en dag. Du snakker, råber, leger og giver kys og knus, men mest af alt, du spørger konstant "hvorfor?" og jeg er ved at blive skør*grin*

Hvorfor det mor?, hvad er det mor?, er det en.....? hvorfor gør du det, mor?

Men, ok, du skal jo ha' alt på plads og man lærer jo ikke, hvis man ikke spørger. Derudover er du begyndt at stille krav. Nej, jeg vil ikke have nattøj på, eller "Nej, jeg vil ikke i seng nu", "Jeg vil have ost på, ikke leverpostej".
Så dine ønsker er efterhånden mere nuancerede og mere specifikke. Sætningerne er længere, selvom du stadig ikke er særlig god til udtalen og derfor sprogligt ikke er superstærk.

Men du er en super skøn kærlig pige, der elsker sin lillesøster samt at have fri. Du har helt sikkert forstået konceptet om at have ferie - at der her skal hygges lidt ekstra og det nyder du.

I børnehaven er du i fuld gang og de sidste dage, hvor jeg har hentet dig, har du været klædt ud som prinsesse i diverse kjoler. Så mon ikke at kostumet, som vi i efteråret købte til dig til fastelavn bliver et hit?!! Du skal nemlig være askepot. Du er så småt begyndt at glide lidt fra Søren, da alderen er imod jer. Han søger drengelegene og du pigelegene. Så det er mere og mere Signe der leges med, da I leger med dukker. Dog kan dig og Søren godt mødes over togbanen.

Nytåret tilbragte vi jo i sommerhus med Freja og hendes familie. Det synes du bare var super skønt og I legede også rigtig godt sammen. Det var skægt at se jeres rollelege, hvor der blev leget baby, familie, hunde m.m. Sidste dage kom I dog videre til at lege at I kørte i hver jeres tog (sofaerne). Du hyggede dig meget, og har spurgt til Freja efterfølgende og vil gerne snart lege med hende igen, så vi må jo se om det kan blive arrangeret engang snart.

Mht nytåret så var du ikke vild med det som larmede. Der var købt knaldperler til jer unger, men du ville absolut ikke prøve. Heldigvis sov I allesammen igennem midnatslarmen (som ikke var slem ude i sommerhusområdet) og næste morgen lokkede vi dig til at hive i en knallert, hvilket du hurtigt fik smag for*s*

14-12-2007 (3 år, 5 måneder og 5 dage)
 
Kære lille skat.
Eller skal man sige store skat, for du synes jo selv at du er vældig stor. Det fortæller du os dagligt og er meget stolt af det. Jeg er en stor pige nu mor, og jo det er du. Vi overraskes næsten dagligt over dine færdigheder - det er fantastisk.
 
Du er utrolig dygtig til at tegne - kom forleden hjem med en tegning af en prinsesse, og man kunne se hvad det lignede, hvilket jeg imponeres over. Du hopper, danser, har meninger om tingene og er begyndt at forsøge at slå igennem....dog ikke altid med det store held, da mor og far jo stadig gerne vil bestemme lidt endnu.
 
Børnehaven, ja der går det også godt. Vi var til forældresamtale for nogle dage siden, og fik at vide, at det går rigtig godt. Du er dygtig og meget selvhjulpen. Du leger fint og trives med de andre børn. Ok, du har stadig brug for stabilitet og faste rammer, men som Ann sagde, de verden falder ikke sammen, hvis tingene ikke er som de plejer.
Du leger stadig meget med Søren, hvilket de forsøger at ændre lidt. Ikke fordi at I ikke må lege sammen, men mest fordi I har tendens til at lave unoder sammen*smil* Desuden vil de også bare gerne skabe nye legerelationer for jer, da I ellers er meget selektive.
Men alt i alt går det rigtig godt dernede, og du er glad for din børnehave, selvom du er begyndt at ytre mening om, at du nogle gange gerne vil blive hjemme*s*
 
"Jeg er en stor pige", ja, du er, og sproget er i rygende udvikling, vi kan især mærke det her efter at vi lige er vendt hjem efter en ferie sammen med dig. Sætningerne bliver længere og længere og mere nuancerede. Mor: "Emilia, nu skal Clara og dig i bad"
Emilia: " Jeg vil først i bad"
Mor: "Nej det er Clara først, ellers får du kun et kort bad!"
Emilia: "OK mor, så sætter jeg mig bare er på toilettet og venter til Clara er færdig". Før i tiden, ville der slet ikke være kommet så lang en sætning, men blot et ok, eller øv.
Du leger også meget, og det er især med dine figurer. Du kan selv tage tøjet af og på dukkerne, og er i det hele taget i stand til at underholde dig selv længe. Døren ind til værelset er også så småt begyndt at blive lukket en gang imellem.
 
Stor pige - ja, for her i mandags droppede vi natbleen, så nu er du 100% blefri. Det har du nu egentlig været længe, men vi har ikke turde tage bleen helt af. Der har dog slet ingen uheld været længe, så det er rigtig flot. Du er også rigtig stolt af det. Hvor er du dog en fantastisk pige, og hvor har det været nemt at få både ble og sut fra dig.
 
Vi er jo lige vendt hjem fra en ferie i London alle 4, og det er gået rigtig godt. Du synes det var spændende at vi skulle flyve og klarede hele turen rigtig flot. Du var god til at gå selv (også op af alle trapperne til 5. sal), og blev begejstret over ting, som vi andre normalt ikke ænser - fx. flyvemaskínerne, som fløj over vores hotel m.m.
Det var også spændende at være ude og se en masse, og du nød vist at være sammen med din mor og far. Dog blev du træt, og fik lov at sidde i bæreselen ved far, eller i Clara's klapvogn.
Om aftenen fik du lov at se Bamses jul på DVD, så julen var ikke så langt væk, selvom vi var i London.
 
Jeg vil ind til dronningen - ja, en pige på 3½ kan da ikke forstå, at man ikke kan komme ind til dronningen, når man nu står lige uden for hendes slot. Du blev ved med at spørge "hvorfor?" og var ikke til at overbevise. Vi forsøgte både med at hun ikke var hjemme, til at hun havde gæster og derfor ikke havde tid, men intet hjalp du ville se dronningen.
Det samme galdt da vi var inde ved Tower hvor der jo ligger en "borg". du ville ind, men vi synes ikke lige, at vi var gaeret til at have to små unger med på rundvisning. Men ind VILLE du. Vi sagde at det kunne man ikke. Men det var ikke overbevisende nok, for du proklamerede - hvorfor må de andre så? Jeg sagde at det måtte man ikke, og du sagde, "Jamen, så går jeg da bare ind". Til sidst fik vi dig overbevist om, at ridderne ikke var hjemme, da de var ude at slås eller måske taget til fange i fangekælderen, men så spurgte du jo bare "hvorfor er de taget til fange?" Ja spørgsmålene har ingen ende*s*
 
Turen hjem gik også godt selvom du var lettere sittrende. Vi skulle med bussen allerede 4.20 og var derfor oppe om natten. Du sov kun kort frem til om aftenen, så det$ var en lettere hyperaktiv pige, vi havde med hjem. Men alt i alt havde vi en fantastisk tur, med besøg på naturhistorisk museum, hvor du selv mener at du så rigtige dinosaurus'er samt diverse seværdigheder. Den jeg tror, at du bedst kunne lide, var vist hamleys - legetøjsbutikken i 7 etager.

30-11-2007 (3 år, 4 mdr og 3 uger)

Tiden flyver med jer to unger i huset og det er herligt. Vi er efterhånden godt på plads efter flytningen, og du er nu godt indstalleret på dit nye værelse Emilia. Du er glad for din seng og leger desuden rigtig meget inde på værelse, nu hvor det er i samme plan som resten. Nu kan du sidde og tegne inde på værelse samtidig med at du snakker med os, eller selv løbe på toilettet, selvom det er hyggeligst at have selskab. Og så kan du ellers sidde der længe og vende verdenssituationen. Hvis man vil snakke er det lige stedet*smil*

3½ år, så gammel er du nu, og hvor er det skønt. Du har dine meninger og vi har vores små sammenstød, men du er stadig dig, og vores egen lille skattepige. Ja, det siger du flere gange dagligt "jeg er din skattepige, iggå mor". Jo det er du Emilia.

Mor: "Hvem leger du med i børnehaven, Emilia?"
Emilia: "Søren og Signe" (Døren og Dine)
Mor: "Hvad har I lavet?"
Emilia: "Vi har lavet mudder"

Det er vist den daglige kommunikation efter en dag i børnehaven. Du leger stadig med Signe og Søren og I hygger jer. I hvert fald har jeg aldrig set dig så beskidt, som du er nu.

Det går stadig godt i børnehaven, og det er dejligt at se. Du leger mest med de børn du kender, men det er rart at se dig glad, selvom du er begyndt gerne at ville være hjemme og hygge med mor også*smil*

Du er efterhånden rigtig godt til at tegne og dine tegninger ligner ligefrem noget. Du ved også hvad det ligner, så der fortælles lystigt. Det er især edderkopper, men superhelte og dinosaur'ere samt et spøgelse og hans ven, har du også foreviget på papir.

Ellers leger du rigtig meget med dine figurer samt huse (rollelege). Det kan der godt gå lang tid med. Du har faktisk været svær at finde gave til, her til jul, da det er meget det samme du interesserer dig for. Men kigger man i julekatalogerne, ønsker du dig mere eller mindre det hele. Det samme får man at vide, når du kigger fjernsyn og legetøjsreklamerne popper frem.

Din lillesøster elsker du højt (stadig) Ok, hun river lidt i håret, hvilket ikke er så sjovt, men ellers får hun meget af din opmærksomhed. Du hjælper hende og giver hende legetøjet. Du skal også altid lige ind og sige godmorgen og vil gerne have Clara med til tingene. Det er utrolig dejligt at se.

Julen er snart over os, og det bliver en herlig måned. Man kan bilde dig alt ind, og du er helt med på alt det her med nisser i år. Du kan blive så forventningsfuld og smile spændt, når man taler om det. Vi taler ikke så meget om juleaften, men mere om nissen, som kan finde på at drille og lave frække ting.

Smukke, dejlige skønne Emilia, Det var alt hvad jeg havde at sige lige nu. Men jeg skal nok forsøge at vende tilbage igen inden alt for længe.

20-08-2007 (3 år, 1 mdr, 1 uge og 4 dage)

"Clara er blevet dyppet mor", dette var Emilia's kommentar til dåben igår. Måske kom udtrykket fra Freja, som sagde det samme igår, eller også er det bare en 3 årigs verden der spiller ind*smil*

Du har været super dejlig i weekenden Emilia. Vi har alle haft travlt pga Clara's dåb, men du har klaret det flot. Ok, du fik også lov at komme op til mormor i lørdags, hvor Martin også var på besøg, så det hjælper jo lidt på det.

Du klarede kirken flot, du var virkelig yndig i din fine kjole, ja, jeg kunne knuselske dig min lille skattepige. I slutningen af dagen, var du i rigtig hopla og det var ikke så lille en stemme, du pludselig skrålede med. Mooooaaaaar blev der råbt fra den anden side af legepladsen, bare for at du lige skulle sikre at vi stadig var i huset, men også fordi det vist var dejligt at høre sin egen stemme skråle.

Imorgen skal vi til 3 års undersøgelse med dig og jeg er spændt på, hvad den indebære. Det er nok bare lidt vejen og målen regner jeg med. Men Clara skulle afsted til sin 3 mdr. vaccine, og så kunne du jo lige så godt komme med. Du ved også at hun skal stikkes og siger at du nok skal trøste hende. Du er så sød ved hende. Jeg tror du er den bedste storesøster man kunne ønske sig!

13-08-2007 (3 år, 1 mdr og 4 dage)

Når jeg bliver stor, får jeg store tænder som dig mor!, Det var din godnathilsen til mig idag Emilia. Der kommer så mange pudsige ting, som du kommenterer. Og det er ikke altid at du helt har forstået hvad man mener. Andre gange er du meget logisk tænkene - " mor, du har laaaaange arme, så du kan godt nå helt op, men jeg har små arme, så jeg kan ikke, men når jeg bliver stor, kan jeg godt".

Du er den skønneste og kønneste lille ting man kunne tænke sig og der er ballade og krudt i røven på dig. Jeg kunne simpelthen ikke stå for dig idag da jeg hentede dig. Du kom mig løbende i møde, og hvad så jeg. En storsmilende sommerbrun pige med små-uglet hår sat op med små elastikker i strømpebukser, nederdel og med gummistøvlerne taget forkert på. Du så simpelthen SÅ dejlig ud.

Herefter gik vi hjem, som vi efterhånden gør flere gange om ugen, og du klarer de 1½ km uden brok. Konstaterer bare at det er hårdt. Så det synes jeg er flot klaret.
Igår var vi ude ved farmor og farfar efter vi havde være en tur i Ikea. I Ikea farede du rundt og hyggede dig vildt og det fortsatte resten af dagen. Ude ved farmor og farfar var der gang i dig og du legede og hyggede dig rigtig meget. Du gemmede dig, hvis man da kan sige at man gemmer sig, når du ligger og holder dig for øjnene i sofaen. Du er lidt struds-agtig - tror at vi ikke kan se dig, når du ikke kan se os. Andre gange lykkedes det fint med at gemme sig.

02-08-2007 (3 år, 3 uger og 3 dage)

Projekt smid-bleen er i gang, og det går rigtig godt. I vores ferie styrede du det for vildt. Ok, vi huskede dig på at tisse, men på den måde havde du faktisk ingen uheld og sagde også selv til. Der blev lavet både stort og småt og du var så vanvittig stolt.

Men det har været svært at komme i børnehave igen. Første dag var der kun 1 uheld, men efter det har der været 3-5 poser med tøj hjem hver dag, så vi vasker en del. Det er lidt træls at det skal gå sådan, især for dig, som var blevet så stolt. Men du vil pludselig helst ikke op og sidde. De siger at du sidder max 5 sekunder og vil så ned, og 5 minutter senere har du tisset i bukserne. Det samme har vist sig herhjemme. Du vil helst ikke tisse, men jeg synes alligevel at det går godt herhjemme.
Nu må vi se de næste dage, hvordan det går i børnehaven, om du skal have bleen på igen dernede og så bare er blefri herhjemme.

Ellers har vi bare haft ferie og uha hvor har vi nydt det. Vi var i sommerhus i sidste uge og det har bare været super hyggeligt. Du har fået masser af is (for mange*s*) og vi har været ude og opleve en masse, tivoli, djurs sommerland, zoo i Aalborg, Kattegatcenteret, Ebeltoft zoo, jo der har ikke manglet noget. Dog har vi også haft hjemmedage ind imellem, da vejret ikke har artet sig super og denne sommer er den værste sommer længe mht regn. Det har dog passet meget fint, at det har været lidt dryppende hver anden dag, da Clara på den måde kunne få en hjemmedag og også få lidt opmærksomhed.

Hverdagen er lidt stressende igen. Det er hårdt at skulle hente dig, have søster med og derefter hjem og have lavet mad. Jeg får lidt dårlig samvittighed over for dig Emilia, når man kommer til at vrisse efter dig, men heldigvis kan du nu hjælpe lidt til i køkkenet, hvilket gør madlavningen lidt hyggeligere. Du har nemlig tendens til at ville alt og ingenting, når fokus ikke er på dig, så derfor er det dejligt, når du vil hygge lidt med os under madlavningen.

Du er i hvert fald en super skøn. En dejlig lille pige, som vi elsker overalt på jorden!

20-07-2007 (3 år, 1 uge og 4 dage)

Vi er nu i gang med projekt smid bleen. Vi har nemlig ferie og da du nu er hele 3 år gammel, er det vist ved at være tid. Du har nu haft en del uheld, og det er første dag idag, hvor den for alvor er af. De andre dage har vi haft så travlt, så vi ville ikke kunne nå på toilettet, hvis du pludselig skulle tisse.

Dog har du været på toilettet hver aften, og nogle gange om dagen også, og det går fremad med at tisse. Du stråler som en lille sol, når det lykkes, så vi håber at du snart er af med den ble. Dog er du ikke altid lige glad ved at skulle have den af. Den giver dig noget tryghed og du skal ikke koncentrere dig om alt det tisseri. Det virker nemlig som om du bliver ret træt af det, når vi siger at du skal op på toilettet og prøve.

Idag er du oppe ved mormor, som endelig er hjemme fra Island. Du har savnet at besøge hende, så det var dejligt at hun ville se dig idag. Vi tager så op og henter dig i eftermiddag, hvorefter vi skal grille sammen.
Du er endelig ved at vænne dig til ferien, men vi helst have at der sker noget hele tiden. Du savner lidt alle dine legekammerater, men snakker egentlig ikke om dem. Kun at vi skal lege med dig hele tiden. Så det er både godt og skidt at have ferie. Vi mangler nemlig vennepar, som har børn på din alder, du er jo den store altid.

09-07-2007 (3 år)

Kære Emilia, vores lille skattepige, som du dagligt husker os på, at du er*smil* Så blev du 3 år og sikke en stor pige du pludselig er. Det er ikke længere en lille baby vi kommer ind til om morgenen, men en pige med lange ben, masser af snak og smuk som aldrig før.

Vi har her til morgen fejret din fødselsdag som vi plejer. Dvs vækket dig med sang (ok, du var vågen) og gået ned til et pyntet morgenbord med gaver. Du var lidt overvældet af det ganske kort, men det gik hurtigt over. Ellers var det bare store smil og glæde som strålede fra dit dejlige ansigt ved synet af det festlige morgenbord og de fine gaver. Idag skal du så i børnehave, hvor du sikkert også bliver fejret. Vi har i hvert fald bagt boller og muffins, som du har med derned til i eftermiddag, så I har lidt at hygge jer med.

I weekenden stod den også på fødselsdag. Vi havde lejet din børnehave til at fejre det i, og vi var omkring 20 mennesker (familie og venner). Du havde Freja med, som sad ved siden af dig imens I spiste. Sikke mange fine gaver du fik, og du ved stadig ikke helt hvad du skal gøre med dem alle sammen, da det jo ikke er muligt at lege med det hele samtidig....ja, så er det svært at vælge! Men du havde en dejlig dag og nød at blive fejret med flag balloner og mange gæster.

Sidste uge har ellers været hård og vi var begyndt at frygte at vi ikke kunne holde fødselsdagen. Du blev syg sidste mandag (for en uge siden) med feber og hoste. Og sygdommen ville ikke rigtig slippe sit tag og feberen fortsatte helt til torsdag. Clara og jeg har også været syge, og modsat dig er vi ikke helt ovre det endnu. Men heldigvis blev du rask og jeg tror du nyder at være afsted i børnehaven igen, hvor der sker lidt mere og er lidt flere at lege med!

02. juli 2007 (2 år, 11 mdr, 3 uger og 2 dage)

Spilopper, legende, leende og dejlig - sådan en pige har jeg herhjemme. Der er spræl i dig Emilia og der skal helst ske noget hele tiden. Der leges, grines og drilles for sjov i stor stil.

Lige i disse dage serveres der mad og drikke i et nyerhvervet te-dukkestel, som du fik i gave af Line. Og maden er dine hårelastikker, som nu ligger spredt udover alt, men du hygger dig og det er dejligt at se dig lege.
Derudover er al din legemad og alle magneter fra køleskabet lagt ind i dit legekøkken for du er ved at "vaske" det hele i din opvaskemaskine - ja fantasien fejler ingenting, og så må vi leve med lidt rod samt at halvdelen af al legetøjet er proppet ind i et mini-legekøkken. Gemmeleg er ligenu det store hit og vi skal gerne hele tiden gemme os, så du kan finde os. Det er dog begrænset hvor mange gemmesteder man kan finde i vores lille hus. At du selv skal gemme dig, har du ikke helt fundet ud af og sjovt er det også, at du kun leder de steder man har gemt sig før, hvis man har flytter sig bare lidt, kan man stå næsten lige ved siden af dig, for du ænser kun det sted hvor man stod 5 minutter tidligere, da man gemte sig.
"Fang mig" er også bare den sjoveste leg og du hviner af glæde når "bjørnen" kommer efter dig igennem stuen (Især hvis det ender med at far svinger der over skulderen). Denne leg kan man sagtens lege med dig i en ½ time uden at du keder dig - det er mest mor og far som synes det bliver lidt trivielt.

Du nyder weekenden i stor stil og man kan se du udstråler glædens forventning, når vi fredag siger, at nu er det weekend. Det er bare skønt ikke at skulle afsted til børnehaven, selvom du nu er superglad for at være dernede også. Her i weekenden er du desværre blevet godt forkølet og næsen løber. Igår aftes havde du det ikke super godt og sad og hyggede med dynen til Peter Plys i fjernsynet. Øjnene var matte og blanke, ja, vi regnede faktisk ikke med, at du skulle afsted her til morgen. Men til morgen havde du det bedre og vi tog chancen. For hvis du er ok, bliver det en for lang da hjemme sammen med Clara og jeg og desuden skulle I til Sebastians fødselsdag idag med børnehaven.

Igår søndag havde du Søren herhjemme og lege og I hyggede jer. Søren havde blomster med til dig og stod så fin i døren og rakte dem frem til dig. Tænk engang at få sin første buket blomster fra en dreng som knap 3 årig, det er godt gået Emilia. Og endda nogle han selv havde plukket til dig*smil*

15-06-2007 (2 år, 11 mdr og 6 dage)

Der er gået 8 måneder siden jeg skrev sidst. Det er nu ikke fordi at der ingenting er sket i denne periode. Tværtimod, vi har haft en masse om ørerne. Du har været ramt af diverse sygdomme. Nældefeber pga juletræet i december, lungebetændelse og skoldkopper i januar. Men sygdomme er jo ikke det mest spændende, det fylder bare, når de kommer og man får så ondt af ens lille trold, når du ligger med høj feber.

Ellers synes jeg bare, at jeg husker en glad lille pige, når jeg tænker tilbage på de sidste mange måneder. Du var meget optaget af julen, julemanden og især alle de ting du ønskede dig af julemanden. Så ugerne op til december samt hele december var præget af en pige som glædte sig til juleaften. Julemanden så du, da Martin forklædte sig som julemanden juleaften og det gjorde øjnene så store som tekopper - det var en oplevelse. Julegaverne var et stort hit og du iførte dig med det samme det nye nattøj og gik omkring med det nye sengetøj som kappe. Jo, en dejlig jul.
Januar var mest præget af sygdom og hvor Thomas og jeg forsøgte at dække dagene ind samtidig med at vi arbejdede. Og lige så stille bevægede vi os ind i foråret.

Men det er svært at skrive om alt det der er sket, for lige nu tænker man bare på dig som du er nu og glemmer helt de små forandringer der er sket løbende.

Lige nu er du jo en stor pige. Du er blevet storesøster til Clara som du holder utrolig meget af. Hun bliver knuset, aet og du vil så gerne være sød ved hende. Du blev passet ved mormor og Martin imens vi var på hospitalet, og strålede som en stol, da du fik af vide, at du havde fået en lillesøster. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre storesøster til Clara og vi er imponerede over dit blide væsen overfor din lillesøster samt din fantastiske måde at takle hele denne omvæltning på. For det skal jo lige siges, at du også er startet i børnehave her d. 1. juni og er nu mariehøne-pige, som skal have madpakke med og pludselig er på stue med alle de store børn.

Vi har frygtet din børnehave start og hele denne periode af forandringer. Har haft møde med institutionen m.m. men du har klaret det uden problemer og vi mærker faktisk ikke, at du ikke sover til middag længere, eller at det er en ekstremt træt pige som kommer hjem. Du er glad og synes pludselig at være vokset lidt mere i denne periode.

Selvfølgelig har du reageret på, at du har fået en lillesøster. Det er især morgenrutinerne som har skabt den største reaktion. For her har det været mor som normalt var på banen. Du var derfor en del på tværs de første morgener, hvor det var far der skulle give dig tøj på....faktisk har jeg aldrig hørt dig skrige så højt, som du gjorde første morgen. Men morgenerne er sværrest for dig. Det var også disse der skabte størst reaktioner, da du smed din sut i april måned. Uha, når man ikke helt er vågen er der ikke langt til gråd.

Hvor du før var ekstrem mor-pige, er der kommet lidt mere balance herhjemme. Far er kommet på banen og I nyder hinanden. Nu er far lige så god som mor (nogle gange bedre*smil*) og I har rigtig tid til hinanden, når jeg sidder og ammer Clara. Det er dejligt at se, især at du blomstrer skønne Emilia og bliver stor og smuk.

For du er min øjesten, min lille skattermus. Jeg har haft umådelig svært ved ikke at kunne være dér for dig, som jeg var før Clara kom, og føler at jeg svigtede dig. Men i og med at du klarer det så flot så mindskes den dårlige samvittighed. Du har fået en søster i bytte, og jeg håber at I kan få glæde af hinanden op igennem barndommet og livet. I skal nok få hylet os forældre ud af den.

I aften skal der rigtig hygges. Jeg købte en film til dig igår, som du har fået lov at se i aften. Og efter den lille prinsesses ønske skal der også laves popcorn, og selvfølgelig skal der det. Så vi ser frem til en rigtig hyggefredag og du glæder dig. Til aften er du ovenikøbet blevet lovet pølser, det er ren luksus. Jo vi glæder os alle, men jeg glæder mig mest over at se dig stråle af forventningens glæde. Tænk engang at der ikke skal mere til for at glæde dig. Det er fantastisk.

Næste store ting, er din 3 års fødselsdag. Du har glædet dig i mange måneder, og har talt om den dagligt - både om dagen, hvad der skal ske, og hvilke ønsker du har. Vi har lånt din børnehave til at holde det i, da vores stue ikke kan rumme særlig mange folk og håber så bare at du får en super dag. Mon ikke du gør det. Derudover skal vi ha' fundet ud af, om vi skal have institutionen hjem til fødselsdag i år, dagen har fået så stor betydning for dig i år, at vi overvejer det!

15-10-2006 (2 år, 3 mdr og 6 dage)

Endnu lidt over en uge er gået og vi er tilbage i dagligdagen igen efter de 3 stejkeramte uger. Det er fantastisk at få sat livet lidt i system igen, for puha hvor jeg synes at det har været nogle hårde uger. Du har også nydt at være tilbage igen. Ok afleveringen er svær de dage, hvor der ikke lige er en rigtig kendt pædagog til at tage imod dig, men ellers virker du glad og tilfreds. Du vil dog helst være hjemme og lege om morgenen, men hvem ikke helst det?!

Ellers har ugen og vores weekend været ekstremt kompakt - svømning, gymnastik, far's lange arbejdstider og besøg hos en masse mennesker har præget vores uge. Det er lige ved at være for meget, så vi må forsøge at drosle lidt ned i denne uge! Lige nu sover du dog oppe hos mormor, da hun skal have dig på efterårsferie imorgen. Vi har jo ikke rigtig noget ferie tilbage - det overskydende vi havde gik til strejken. Men du nyder nu også at være oppe ved mormor og dyrene. Så vi skulle bare smutte med det samme da vi afleverede dig, så du kunne få mormors fulde opmærksomhed*s* Du sagde bare "mor arbejde" og kunne ikke helt forstå, hvad vi mente, da vi forsøgte at forklare dig, at du ikke skulle være der fordi, at jeg skulle på arbejde. Det er jo det mest logiske for dig at jeg skal på arbejde, for det skal jeg jo normalt, når du afleveres i vuggestuen om morgenen!

I fredags var I på løvfaldstur med hele Børnehuset. Du havde rigtig hygget dig og fortalte uafhængigt til far og jeg, at du havde set en zebra. Du mente det helt bestemt, så fantasien fejler ingenting. Alle jer små havde sovet til middag i skovbunden på underlag med dyne på, så det var jo super, især set i lyset, at du er begyndt at skippe din middagslur en gang imellem. Ok, det kommer an på hvilken voksen der ligger jer store til at sove, for Pia har en evne til at kunne få dig til at falde til ro...de siger nemlig at du mosler meget rundt på madrassen.

Her ligger de så og sover - Emilia ligger med stribet hue!

Herhjemme er du heller ikke så villig til middagsluren (eller for den sags skyld til at sove om aftenen). Du kegler rundt, tester os for vildt og er ret provokerende. Du vil have at vi sidder inde på dit værelse, men gør alt for ikke at sove. Går vi hyler du, bliver vi - hyler du også eller laver lyde og griner. Du bliver nogle gange så arrig, at du kaster dig ind i tremmerne og kyler sut og ble igennem værelset. Det er ren trods/test, men puha det er hårdt, og den rette metode er endnu ikke gindet. Går man skriger du hysterisk i op til 1½ time og kapper helt over, så du er næsten umulig at få kontakt til, men bliver man kører du rundt med os. Råber man, duer det kortvarrigt - spørgsmålet er hvor længe.

Desværre er du vågnet nogle gange om natten i denne uge, og dit ønske er klart - du vil ind i vores eng. Det er Thomas og jeg dog enige om ikke er løsningen, så natten til torsdag, sad jeg inde ved dig i 1 time for at få dig til at sove igen. Nu er problemet, at vi jo har købt en ny seng til dig. Vi overvejer dog at vente med at sætte den op til i juleferien. Her de sidste dage har vi dog genovervejet beslutningen, for måske skulle vi bare introducere den med det samme, vi bruger alligevel så meget tid i forvejen, på at få dig til at sove.

Ud over soveproblemet er du dog sød, sjov og finurlig. Ordforrådet vokser og vi overraskes over din viden. DU danser, pusler rundt om dine dukkerm giver kram og kys og deltager ivrigt i madlavningen om aftenen!

04-10-2006 (2 år, 2 mdr, 3 uger og ...)

Hey Emmi

Det er nu længe siden at jeg har skrevet i din dagbog. Det er ikke fordi din udvikling står stille - tværtimod. Men blot fordi det store overskud ikke lige er til stede lige nu. Bl.a. har daginstitutionerne i Århus strejket/lavet forældreblokader i snart 3 uger, så det tærer lidt på kræfterne at få hverdagen til at hænge sammen, selvom vi indtil nu har været priviligeret og har fundet løsninger på pasningsproblemet. Mormor har passet dig en del og du har været med hende til blokade. Vi har ligeledes holdt fri og et par dage har du været med mig på arbejde. Det ser nu ud til at du trives ok med det og nyder tiden med mormor og os.

I torsdags havde du en legeaftale med Søren fra vuggestuen. Tænk at du er blevet så stor! Det var herligt at se jeres gensynsglæde - I gav hinanden knus og kys og det var tydligt at I begge nød at være sammen med jævnaldrene igen! Du fik lov til at lege med al Sørens legetøj, i modsætning til Sebastian (en anden dreng fra vuggestuen) som havde været på besøg dagen før. Så jo I to er rigtig gode venner!

Ellers nyder vi bare dig og din udvikling. Du kan sige mere og mere og vi overraskes stadig af nye ord og vendinger, som vi ikke anede du kunne, og som bruges i nye sammenhænge. "nej, gider ikke" - og her skal sige at "ikke" siges med alle stavelser og tryk på. Man er ikke i tvivl! Du er ligeledes begyndt at græde som pisketm hvis du taber en magtkamp om et stykke legetøj med et andet barn. Nu giver du ikke bare slip længere med det samme som før, men kæmper lidt og bliver frustreret! Du kan også blive rigtig ked af det, hvis vi siger at du skal hjem (fx. fra Karina og Christian) og du ikke er klar til at gå - du vil simplethen ikke med hjem.

En kærlig størrelse er du også. Det har vi jo altid vidst, da du er totalt vild med dukkerne. Men det er især kommet frem i forhold til lille Emil, som du er helt forgabt i. Du viger næsten ikke fra hans side, når vi er på besøg og vil så gerne ae ham samt give ham knus. Her til aften fik du lov at holde ham og du så så stor ud. Jo, du er en skøn lille pige.

Nogle mener at vi er lidt for konsekvente overfor dig....ingen sukker eller slik, du ved at du skal rydde op efter dig, inden nyt legetøj findes frem (det bemærkede mormor hjemme hos hende idag) og generelt er der forholdsvis klare regler for dig. Men det er dejligt, at man for det meste kan sige nej, hvorefter du stopper - i stedet for at man skal til at have en magtkamp med dig. Nu skal det jo heller ikke lyde som om, at du intet må! Men det er rart at vi kan have det så hyggeligt sammen, uden at skulle råbe højt. Et er sikkert. Du er en fantastisk lille pige og det er ikke så få personer du har charmeret her i strejketiden*s*

31-08-2006 (2 år, 1 mdr, 3 uger og 1 dag

Cykler selv og hoster igen.

Sikke som tiden flyver. Jeg kan nogle dage slet ikke overskue at skulle noget som helst. At hente dig, sørge for dig og vores lille familie er alt hvad der er overskud til, så må alt andet sejle. Du trives nu ganske ok. Er glad og heldigvis knap så trodsig som for et par uger siden. Selvom du da stadig vil bestemme det meste. Dagligdagen efter vores ferie er nu godt i gang og rutinerne kører.

Mandag og torsdag henter far dig kl 16. De andre dage er det mig, som enten får dig hentet 15.45 eller 14.15 (om fredagen). Det er altid mig som afleverer, det er det nemmeste, da jeg nu er den som arbejder tættest på. Indtil videre ser denne løsning ud til at fungere for os allesammen.

Helbredsmæssigt, så troede vi lige at du var ovenpå efter nogle varme uger i juli. Nu har den astmatiske bronkitis desværre taget over igen, så vi har været nødt til at tage masken og medicinen i brug igen. Du raller og hoster og det lyder som om at dine lunger er fyldt til randen med slim. Det er lidt synd for dig - mest at du holdes vågen af din hosten, men også fordi at medicinen kan give uro i kroppen, hvilket vi nu kan se, ved at du får ret svært ved at sove. Derfor endte putningen i hyl og gråd her til aften. Du kaldte flere gange og ville have vand, bare for opmærksomheden. Så til sidst måtte jeg sige fra, hvilket ikke passede den lille trold. Nu tror jeg dog at du sover. Du fik tændt din Peter Plys lampe og så ud til at acceptere dét!

Du er også startet til svømning igen og det er bare super. Du hygger dig vældig meget og det er dejligt at du er kommet sammen med nogle lidt størrere børn (du er dog stadig ikke på det største hold). Der stilles nu flere krav til jer og der er lidt mindre leg og mere træning (træningen er nu også leg*s*). I skal puste i vandet og ligge på ryggen og sparke med benene. I skal hoppe i vandet fra kanten samt svømme i speghettien. I tirsdag tog du så debuten og sprang på hovedet fra mine skuldre. Du nåede næsten bunden før turen gik mod overfladen, men du synes det var ganske sjovt, så du fik en del dyk. Det er skønt at se, hvor tryg du er ved vandet, dog med respekt, for du ved nemlig godt at du synker hvis du ikke bevæger dig eller holder fat i noget.

Udstyrsmæssigt så er der sket et ryk. Du kan nu praktisk talt ikke ligge i barnevognen mere - du ligger som en sardin i en dåse, når du er i den. Så her når efteråret sætter ind, skal du til at sove middagslur indenfor. Desuden er din seng krøbet i størrelse, nej, du er nok nærmere vokset! Så til oktober skal vi ud og købe en ny stor seng til dig. Det er nu lidt vemodigt. Tænk at du er så stor nu, men også uha, så ved vi ikke længere hvor vi har dig henne.

Det meste tøj er du også efterhånden vokset ud af. Heldigvis har vi arvet lidt, du har fået lidt i gave og jeg har fået syet lidt. Så du kan nu køre lidt igen. Flyverdragten er i hus - langt ude, at man skal købe den i august, men det skal man, for folk hamstrer. Så imorgen står det på at skulle købe vinterstøvler. Det glæder jeg mig ikke til. Du syntes at det er fantastisk at prøve sko, men kun dem du selv finder. Det der med at skulle prøve flere forskellige som mor vælger er altså ikke et hit og ender som regel i hyl og skrig.

Ellers er du jo nu så stor at du drøner afsted på din 3-hjulede cykel. Nede i vuggestuen var de ret overraskede og imponerede over, at alle jer små/store brummer kunne cykle. Det er åbenbart ikke helt normalt. Men det smitter jo, og I har alle været meget begejstrede for at cykle dernede. Du kan også selv holde gyngen kørende nu, ok, der kommer ikke så meget fart på, men du kan i det mindste klare dig selv lidt på den måde i vuggestuen, hvis der ikke er nogen voksne til at gynge dig. Institutionen har nu også arrangeret musik. Så du skal til at gå til rytmik dernede med en musikpædagog sammen med 5 andre brummer samt nogle børnehavebørn hver tirsdag frem til nytår. Det er jo super, når vi nu har nedprioriteret dét i forhold til svømningen.

Men ellers går tiden bare og den ene dag tager den anden. Du er super skøn at være sammen med det meste af tiden, og det er også dejligt at man kan kommunikere og lave ting med dig. Ok, du er ikke så sjov at shoppe med længere, for du sidder sjældent særlig længe i klapvognen (hvis den overhovedet er med). Og det er vildt så hurtig at en lille rod som dig kan være, vupsi, så ser du noget spændende og løber efter det.

18-08-2006 (2 år, 1 måned, 1 uge og 2 dage)

August måned er over os, og vores ferie synes allerede at være laaangt borte. Vi har måske også været i gang lidt længere end de fleste, da vi kun har haft 2 ugers ferie. Men mere kunne det ikke blive til denne gang. Vi har dog udnyttet ferien til det yderste og nød bare at være sammen allesammen. Ikke mindst dig Emilia! I starten af ferien, spurgte du spørgende om du skulle i vuggestue og forventede at vi tog på arbejde, men det varede ikke mere end nogle dage, før du bare slappede af og nød livet. Efter din fødselsdag endte vi med at tage til Tversted på Camping. Det er i Nordjylland lige ved vesterhavet, så det var solrige dage i telt og ved stranden. Du nød virkelig at tumle i klitterne og der blev grinet og tumlet en del. Middagsluren skulle jo også passes og hvorfor ikke tage den i læ-teltet, som vi havde købt. Der var ingen problemer, du fik bare sutten og lagde dig til at sove. Badelandet på campingpladsen var også bare et hit, og du var lutter smil og glæde, når du talte om det eller stranden.

En tur i Fårup sommerland skulle der jo også lige være plads til, og søreme om du ikke overraskede os. Et, så sov du praktisk talt ikke den dag og to, så var du oppe og ride på en hest. Ja, en rigtig hest. Jeg troede virkelig ikke at du turde, da du har virket ret skræmt, når de kom for tæt på, men søreme om du ikke bad om at prøve og da du havde fået "dyttelhjelm" på som du kaldte ridehjelmen, var du klar. Så da jeg placerede dig på den store islænder hoppede du op og ned et par gange og sagde som en hest - jo du var klar! Og det gik uden problemer, du ville gerne ha' blevet siddende*S*

Vuggestuestart var heller ingen problem. Du klarede det fint, at der ikke var nogle voksne fra stuen, og dig og Søren (en af de andre små/store fra stuen) hyggede jer. Det var nu også lidt af et chok at komme tilbage. Nu er du i storebørnsgruppen i vuggestuen og du er ikke længere den lille. Der er kommet en hel flok små under 1 år, så der bliver jo virkelig pointeret overfor alle, at du er TO år. Din fødselsdag i år har virkelig haft stor betydning og der er blevet snakket utrolig meget om den. På det sidste har du også leget meget sammen med Søren fra din stue. Når man har hentet dig, skulle man bare kigge efter én af jer, så vidste man at den anden var tæt ved. Det sjove er, at han er en rigtig bulderbasse, stor og stærk og råbende, men I svinger godt, og du er den eneste, som må holde hans bamse. Det er nu lidt sødt.

Ellers bliver du bare en stor pige. Det er ikke længere en baby vi har, men en pige med meninger og som laver ballade. Du er efterhånden blevet rigtig strid nogle gange, og dit og mit temperament går ikke altid lige godt i sving. Men man kan mærke at det er faser, så det er dejligt. Du skal jo udvikle dig og se hvor langt man kan gå! For en uge siden var vi nede i byen bare dig og mig uden klapvogn. Det er første gang at jeg har vovet mig ud uden den, men der var ingen problemer. Så er det, at man kan mærke at du er en stor pige. I tirsdags gik du også hjem fra vuggestuen, da min cykel var punkteret. Det er alligevel va 1½ km, men du gik hele vejen, uden at plage om at skulle bæres. Jeg kan nu heller ikke bære dig så meget længere, du vejer alligevel ca 13 kg nu!

Nå Emilia, jeg vil hoppe videre i aftenens program nu. Ville bare lige kigge ind og skrive et par linier.

11-07-2006 (2 år og 2 dage)

To år Emilia. Ja, det er du godt selv klar over, for der lyder klart "2 år" når man spørger hvor mange år du er.

To år og stadig fantastisk. Faktisk fylder du mere og mere både i forhold til dit væsen, din personlighed samt alt dit rod (her menes legetøj*smil*). Du hopper, danser og laver ballade med et glimt i de smukke blå øjne. Du elsker eventyr og hvor er det skønt, at en kæmpe oplevelse for dig, er at gå på jagt udenfor efter vandpytter, som du kan hoppe i med gummistøvler på. Ja, det regner idag, så det burde være lidt at kigge på.
Siden jeg skrev sidst er der sket ikke så lidt. Lørdag var vi i Djurs Sommerland sammen med Freja, Sarah, Julie og Jakob. Det var rigtig hyggeligt og man må sige, at I to store piger hyggede jer med forlystelserne. Det var en rigtig dejlig dag og det er absolut ikke sidste gang at vi skal afsted derud.

Søndag fejrede vi din 2 års fødselsdag. Du vækkede os med en let kalden og vi kom ind og hentede dig med sang og flag. Herefter hyggede vi lidt i sengen, inden vi gik ned for at få gaver og morgenmad. Du synes det var helt fantastisk at der var pyntet op i stuen med flag, balloner, fødselsdagtog og fødselsdagsdug. Og det var med stor iver, at du tegnede din årlige tegning på dugen. Resten af dagen gik med hygge. Mormor, farmor og farfar kom på besøg samt Maya, Tobias, Karina og Christian. Du fik en masse fine gaver og du nød virkelig din lagkage. I var ude og lege og du fik skam også lokket mormor med ind i dit nye Fætter BR-telt. Hvilket jeg er ret imponeret over, for der er godt nok ikke meget plads.

Lige nu har vi ferie, og regnen siler ned udenfor. Vi havde håbet at vi kunne være kommet væk i ferien, men alt er gået i vasken, så nu skal vi til at improvisere lidt. Det er lidt surt, men du er ligeglad. For dig er det bare et plus, at du er sammen med os og at du ikke skal i vuggestue. Du spørger stadig om far skal på arbejde, når han går ned af trapperne om morgenen. Så du har vist ikke helt forstået at vi har ferie.

Ellers synes vi bare at du bliver så stor. Du er ikke længer en lille baby, men kan simpelthen så mange ting. Igår hjalp du mig med at samle grene sammen fra hækken og man kan bede dig om at gå ud i køkkenet og hente noget fra fx. køkkenbordet. Jo Emilia du er en stor pige. Selv den tre-hjulede cykel du fik i fødselsdagsgave kunne du cykle lidt på - du satte bare fødderne på pedalerne og prøvede - og søreme om det ikke virkede!

07-07-2006 (1 år, 11 mdr og 4 uger)

Lille trold. Du nærmer dig hastigt endnu en milepæl, nemlig de to år. Tænkt engang at jeg snart har skrevet til dig i 3 år (når man tæller de måneder med, hvor du lå inden i maven). Men stor bliver du, og det er nogle gange svært at fatte, at tiden er gået så hurtigt. Pludselig er det en stor pige, som står foran én. En pige som allerede ved hvad hun vil, som hopper, nynner, laver spads og som elsker livet.
 
Vi blev overraskede over din kunnen, så sent som her til morgen. Vi snakkede om, at du skulle fejre fødselsdag i vuggestuen og så sagde du pludselig "to år". Og jo, du bliver jo to år, men det anede vi jo ikke at du vidste eller havde bereb om*smil* En anden ting som overraskede os for nyligt, var da vi var i Juelsminde for at besøge Sacha og Rainier i deres sommerhus. Du legede med en anden pige (Luna) i en gummibåd fyldt med vand og I hyggede jer med at hoppe og ruche ned ad siderne. Og pludselig begyndte du at tælle. Det skal lige siges, at jeg aldrig har hørt dig tælle. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 - ja helt til syv kunne du tælle. Og siden da er du blevet meget interesseret i tallene, som står på siderne i bøgerne samt på stregkoderne*s*
 
I sidste weekend var vi på camping nede ved Vest-Birk. Vi skulle afprøve det telt, som vi fik i bryllupsgave. Første projekt var at slå teltet op. Det gik nu forholdsvis nemt, og du hyggede dig herligt ved at sætte inde på teltdugen indtil vi rejste teltet. Herefter var det fantastisk at gå ind og ud af kabinerne og slænge dig på luftmadrasserne. Men inden længe var det nu også spændende at komme ud og kigge på omgivelserne. Hoppepuder, gynger, legeplads, dyr og ikke mindst swimmingpoolen, som du var klar til at hoppe i med det samme. Jo du havde nogle herlige dage sammen med mor og far, og bedst af alt, med mormor, som kom ned til os fra lørdag til søndag. Eneste minus ved campinglivet, var at du skulle sove i sovepose. Du er jo ikke vant til at have dyne på (du sparker den af), så vi havde et par panikanfald hver nat, hvor du sparkede med arme og ben, fordi du lå i posen. Men en rolig hånd fra mor på brystet, fik dig til at slappe af og sove videre.
 
Idag er det sidste dag i vuggestuen inden ferien og du har vandmelon, rosiner og flødeboller med derned, fordi de skal fejre din fødselsdag. Jeg glæder mig vildt til at have ferie med dig. Man kan mærke en helt anden ro over dig, når vi er sammen og har tid. Og jeg er sikker på, at du nyder, at vi ikke skal ud af døren tidligt imorgen. Hver morgen gider du ikke ud af vores seng (du kommer over, når vi vækker dig ca. 6.30). "Nej mor, sove" siger du og ligger dig med hovedet på puden og trækker min dyne op til halsen*smil* Og hvem kan stå for det? Jeg ville jo også helst blive i sengen og hygge sammen med dig!
 
Din fødselsdag bliver ikke så "stor" som vi havde regnet med. Pludselig var der afbud m.m. så vi valgte at holde en stille fødselsdag bare med bedsteforældrene på søndag. Det skal nu også nok blive hyggeligt. Lørdag håber vi at vejret holder nogenlunde tørt, for dér regner vi med at tage i djurs sommerland og fejre din fødselsdag lidt dér!

19-06-2006 (1 år, 11 mdr, 1 uge og 3 dage gammel)

Endnu et hop i tiden og nogle uger er gået. Din far og jeg er i mellemtiden blevet gift, og du var noget så sød somm brudepige!

Hele bryllupsdagen gik rigtig godt og du opførte dig eksemplarisk. Ok, mormor var også i nærheden, og når det er tilfældet er dagen altid fantastisk. Du hylede faktisk ikke fordi du skulle væk fra os, men fordi mormor ikke skulle med dig hjem, da Vivian som skulle passe dig, ville have dig med.

Ellers har vi bare fået sommer her i Danmark og vi har rigtig nydt vejret imellem al bryllupsstresset. Du har godt nok været lidt mærket af, at vi ikke helt har haft tid til dig, for du har været lidt strid på det sidste. Hylende og trodsig. Men her i weekenden, hvor vi har været i København, bare dig, far og jeg, har du simpelthen været noget så skøn. Du har bare hygget dig og nød at være sammen med mor og far uden stress og jag!

En af de områder hvor man kan se at du bliver stor. Er at du ikke længere græder, når du skal sove. Vi kan igen lægge dig til at sove og gå nedenunder. Men ikke nok med det, da vi var i københavn lå du alene på en madras på gulvet og sov. Vi kunne lægge dig, sige godnat og søreme om du ikke blev liggende til næste morgen. Det var vi ret imponerede over.

Snakketøjet kører også derudaf for fuld drøn. Du er nu begyndt at sætte 3 ord sammen til sætninger "hvor far henne?", "far på arbejde" m.m., så der kommer mere og mere sprog. Det udmunder dog også i nogle sjove ord. Ordet "bryllup" volder lidt problemer, det bliver et ord hvor tungen ryger ud og ind en 4-5 gange. Og derudover er en græsslåmaskine en "dasdyvmadine" altså oversat en "græsflyvemaskine".

S'erne volder problemer og udtales for det meste som D - "dut", "dove" osv. Andre ord der ikke er helt korrekte, men på rette vej er: "and" = "vand", "dænder" = tænder, "båsser" = "bukser", "buuse" = "bluse". Hvorimod andre ord er klokkeklare. "bænkebidder", "myre" m.m.

03-06-2006 (1 år, 10 mdr, 3 uger og 4 dage)

Sommeren driller os stadig med sit udstadige vejr. Det ser nu ikke ud til at genere dig Emilia, du vil gerne være ude uanset vejret! "det bæææser" siger du, når det blæser rigtig meget*s*

Du er en stor pige efterhånden, men det er svært at sige præcis, hvor og hvordan du udvikler dig. Det er måske mere finesser du afpudser for tiden og du bliver mere og mere sikker i det du kan. Balancen går fremad, du klatrer, går på trapper, løber (rigtig meget - faktisk til alt) og er en spilop. Vi overraskes af nye ord og færdigheder, men ligenu kan jeg slet ikke huske hvad de er!

Du vil meget gerne være med i ALT hvad vi lave. Du skal også feje, når vi fejer, du skal også lave mad, når vi laver mad - osv! Så nu bliver din høje skammel mast ind imellem os i køkkenet og du kravler op og deltager i madlavningen på lige fod med os andre. Det er ret hyggeligt og der er pludselig ingen problemer i, at få lavet aftensmaden. Eneste minus er, at man hele tiden skal ha' et vågent øje på dig, for du er en pillefinger og har også med at gå i vejen. Du er dog meget bevidst om, at komfuret er varmt, så det holder du dig langt væk fra. Det er mere vasken og opvaskemidlet der er sjovt*s*

Scooteren har du også fuld styr på og der er knald på, når du drøner afsted. Derudover er den tre-hjulede cykel begyndt at være ret interessant, så sådan én må vi hellere finde til dig i fødselsdagsgave.

Igår var vi til sommerfest/vikingefest i børnehuset (institutionen). Alle jer unger havde selv lavet vikingesmykker og malet på dragter som I havde på. Og så blev der ellers bare hygget med mad, hoppeborg og kage. Alle jer unger så ud til at hygge jer fortræffeligt, så det var en hyggelig dag. Også at få talt lidt med nogle af de andre forældre fra stuen. Vi var meget sammen med Søren og Signes forældre. Men dem leger du vidst også en del med til dagligt. Søren er en stor skøn buldrebasse, som er en måned ældre end dig, men I har det hyggeligt sammen.

Sove-problemerne er faktisk ikke problemer for tiden. Jeg har de sidste 2 dage kunne ligge dig og gå nedenunder med det samme, så det er jo noget helt nyt! Ingen skrig og skrål, så du er simpelthen så dygtig. Ok, du vågner hver morgen mellem 4.00-5.30 og vil ind i vores seng, men det er også ok indtil nu. Hvis det er alt, skal jeg ikke klage, for du sover med det samme du kommer ind i smørhullet.

Nu har vi heldigvis en lang dejlig weekend/pinse. Efter 2 weekender, hvor du er blevet passet, trænger vi til lidt familiehygge, så det er dejligt at være sammen og tage det med ro. Næste weekend skal vi jo giftes, din far og jeg, så dér kommer til at ske en masse. Vi glæder os meget, og håber også at du får en skøn dag.

19-05-2006 (1 år, 10 mdr, 1 uge og 3 dage)

Du bliver så stor Emilia. Hopper, danser, leger, hygger, smiler, griner, pynter dig som en rigtig dame og vil selv alt.

Du har fået din egen mening - og i dit univers er du ved at være en stor pige. Store piger - vil selv! Ordet "nej" er ofte brugt og det er ikke få gange man høre en meget bestemt Emilia sige "Nej, far". Du kan næsten sige det med opgivende stemme, som om vi ikke fatter en meter*s*

Men store piger skal jo også selv falde i søvn uden at mor eller far skal sidde inde på værelset. Så det er tidens store projekt. Hvordan det kommer til at forløbe er endnu uvist, men igår tog det 1½ time med hysterisk skrig, hvorimod det tog dig ca 30 minutter idag, med kun ca 3 minutters skrig.

Vi nyder dig bare lige nu Emilia. Nyder din alder, dit skønne væsen og din personlighed, som viser os nye sider hver eneste dag. DU charmerer os, tester os og får os til at le.

Igår imens du skreg vildt, da du skulle sove, kunne vi trods udmattelse ikke lade være med at grine lidt af dig. Du havde virkelig ondt af dig selv og var lige ved at kaste op af hidsighed. Tænk at man kan være så stædig?! Men stædighed er godt, hvis det bare bliver brugt korrekt, så den må du godt beholde lidt af*S*

Vores bryllup fylder også meget i programmet lige nu og vi føler nogle gange at vi forsømmer dig lidt. Vores weekender er booket op af andres bryllupper og vores polterabend'er, men du klarer det fint. Vi finder tid til lidt hyggelige ting også, hvilket vejer op. Vi var bl.a. i Tivoli for første gang med dig sammen med Freja, Julie og Jakob. Det var en super dag og I to små tøser så ud til at hygge jer. Ok, nogle af forlystelserne var lidt for vilde efter din smag - tror du hyggede dig lige så meget ved at sidde i trækvognen. Men det var en super dag!

Ellers sker her ikke det vilde. Jo, du var på Skejby og blive undersøgt for sidste gang. For de vil nemlig ikke se dig mere. Du virker som en harmonisk pige, er meget godt med sproglig og utrolig tillidsfuld. Du trak nu også selv op i blusen da du så lægens stetoskop - det kan man da ikke stå for*s* Højde, drøjde-mæssigt er du helt gennemsnitlig og følger din kurve, så det er jo dejligt, når man tager i betragtning hvor glad du er for mad.

Vuggestuen har også nævnt at du er en pige med god appetit, som absolut ikke er én af de første det forlader bordet, tværtimod. Du er glad for at tegne/male, elsker at være udenfor - ja du er en skøn lille trold.

Imorgen er det lørdag og vi skal til babysvømning. Herefter skal du op og passes ved mormor til søndag, da vi skal til bryllup. Så jeg kommer helt til at savne dig lille skat.

25-04-2006 (1 år, 9 mdr, 2 uger og 2 dage)

Tiden flyver

Der er gået en hel måned. Og pinligt nok føler jeg ikke at der har været tid til at skrive. Men alle har det godt og du bliver større og større Emilia. Du vokser, udvikler dig motorisk og mundtligt og er noget så skøn. Har hørt nogle sige at alderen fra 1½-2 år er den bedste alder og det må jeg give dem ret i. Du er simpelthen den skønneste lille trold og er sjældent sur og trodsig.

Hver dag når du er blevet hentet fra vuggestuen vil du gerne ud og lege med scooteren eller på legepladsen, så det er dejligt at vejret er blevet lunere. Vuggestuen går også godt, ok, du har været lidt ked af at blive afleveret her efter påske, men det er vist pga en kombination af at ha' haft en dejligt påskeferie med mor og far i sommerhus og dårlig planlægning fra institutionens side. Der har ikke været meget fast personale om morgenen, så du har ikke kendt dem du skulle afleveres til særlig godt.

I påsken har vi været i Blokhus i sommerhus og det var herligt at komme lidt væk og være sammen - bare os tre. Du hyggede dig fantastisk og nød virkelig at være hjemme sammen med os. I påsken er dit sprog virkelig eksploderet og du var vildt ivrig efter at lære nye ord. Lige nu kan jeg slet ikke huske hvilke ord du nu kan, for du forstår alt og siger pludselig ord, som vi ikke anede du kunne. På det sidste er det farverne på farvekridtene der er spændende, så du holder dem op, så vi kan se dem, og siger "rød eller gul", hvorefter vi skal sige den rigtige farve, som du gentager. Det er en fantastisk leg og du hygger dig med den. Ellers er det meget med at stille dyr på rækker, stable magneterne på køleskabet "ovenpå hinanden" samt læse i bøger der er et hit. Scooteren kan du nu også mestre - fra den ene dag til den anden havde du luret teknikken!

Lige nu er du syg. Du fik en madforgiftning, da vi var i tyskland i lørdags og har haft 2 dage med feber hvor du har kastet alt op, hvilket nu er gået over i 2 dage med diaré. Det er så synd for dig, men du klarer det så flot. Man kan godt mærke at du er blevet ældre. Da du var lille skulle man sidde med dig, når du var syg, nu vil du bare gerne ligge selv under dynen på sofaen. Så idag har jeg været hjemme ved dig, og jeg tror at du sammenlagt har været vågen ca 3 timer fra klokken 7 imorges til kl 16 i eftermiddags, så frisk har du ikke været. Imorgen skal din far være hjemme ved dig, så håber vi at du er ved at være ovenpå igen, både for din egen skyld, men også for vores, da vi ikke har flere dage vi kan bruge til at være hjemme ved dig i.

Med hensyn til putteproblemerne om aftenerne, er det nu løst. Der er ikke længere skrigeri, men jeg skal sidde inde ved dig indtil du sover. Så vi har stillet en lænestol ind på dit værelse, hvor jeg så sidder og læser indtil du sover. Du behøver ikke at kunne se mig, men har behov for at vide, at jeg er der. Ok, det er ikke den mest optimale løsning, men vi har prøvet alle andre måder uden held, og nu synes jeg at vi var trætte af at bruge 1½ med gråd hver aften. Man endte altid med at være irriteret og totalt bombet. Så det er acceptabelt at bruge 20 minutter på dit værelse med at læse. Jeg tror at hele den onde cirkel med at græde startede omkring det tidspunkt, hvor jeg var indlagt med min lunge, så det har nok gjort dig bange på én eller anden måde.

26-03-2006 (1 år, 8 mdr, 2 uger og 3 dage)

Marts går stærkt. Den danske vinter hænger stadig over landet og her er hundekoldt. Idag regner det vildt, så det er rigtig søndagsvejr. Du ligger dog alligevel og sover udenfor Emilia i din barnevogn - som snart er for lille til dig. Det er vildt at du bliver så stor. Inden længe skal du til at lære at sove indenfor til middag, og tro mig, jeg glæder mig ikke.

Dine sovevaner er ikke blevet bedre. Du skriger stadig hver eneste aften, når du bliver lagt, men nu er der kommet mere lyd på. Der bliver hylet og kaldt på mor eller far. Det er super træls, men vi ved ikke hvad vi skal gøre. Du falder som regel i søvn efter 20-30 minutter. Desværre er du igen begyndt at vågne om natten. I nat måtte vi tage dig ind til os kl 00.30, da du vågnede. Mange ville sige, lad hende da ligge. Men natten til lørdag forsøgte vi virkeligt. Og det var først efter en time at du sov igen i din egen seng. Og ærlig talt - jeg er altså træt om natten og gider ikke stå ved siden af din seng i op til en time*s*

Din egen mening bliver også mere og mere markant, men det er nu bare sødt. I denne uge har du haft 2 huer på i vuggestue om morgenen. For du ville altså have den tynde sommerhue på. Der var ikke noget at gøre, men gik dog med til at have den ovenpå din vinterelefanthue. Næste skridt er så at finde vanter til dig. Du vil KUN have de lyserøde vanter på, så hvis man står med de lyseblå, bliver der meget bestemt sagt "NEJ" og du smider dem på gulvet.

Din øjenbetændelse er ikke blevet meget bedre og du har nu fået dråber i en uge. I starten skreg du i vilden sky og vi måtte nærmest ligge oven på dig, men nu går det heldigvis bedre. Du skal bare lokkes med lidt figenstang, så går det hele lidt mere smertefrit. Synes nu også at du er ramt, både masken for astmatisk bronkitis og øjendråber 4 gange om dagen. Det går ellers godt med masken og vejrtrækningen. Din far var til læge med dig i torsdags og det så fint ud. Du skal dog blive ved med masken og den dobbeltedosis du får nu et par måneder mere, hvoefter vi skal til at trappe dig langsomt ud. Det er åbenbart måden man gør det på, da man så håber at du ikke vil skulle blive ved.

Ellers drøner du rundt og kommanderer med os. Du kører rundt på din bil og laver ballade. En rigtig lille charmetrold. I vuggestuen går det rigtig godt, så det er bare super. Tingene skal dog helt foregå på din måde, så du kan se meget bestemt ud.

Der kommer flere og flere ord på, og du gentager mange af de ord vi siger. Men stadig ingen sætninger, jo, måske lige "mer juice"*s* Du er meget madglad og glad for "IS" som du pludselig har fået smag for. Forleden fik du lidt på en tallerken og det var bare skønt. Du slugte dog så store stykker, næsten uden at smage på dem, at du fik "brain freese". Uha du tog dig til næsen og panden og så helt skæv ud i ansigtet. Man kunne se at det gjorde ondt, men det så så skægt ud, at din far og jeg ikke kunne lade være med at grine.

På det sidste er du blevet meget fokuseret på køretøjer. Biler og busser er et stort hit. Og din dag er reddet hvis du ser en traktor. Et af de ord, som du faktisk siger næsten fejlfrit. Du forsøger også at hoppe, men letter aldrig fra gulvet. Du siger "én,... tre hop" imens du prøver - det ser ret sødt ud.

Her i weekenden har vi rigtig hygget os, og vi har vist alle haft stort behov for det. Du gad simpelthen ikke i vuggestue fredag morgen og var lettere brokken om eftermiddagen, men hele lørdag og idag, har du været i et herligt humør. Vi har været ude og købe lidt nyt legetøj til dig - og du var helt elektrisk ude i "Toys r us". Du skiftede retning hvert andet sekund, og kunne slet ikke rumme alt det legetøj som bugnede på hylderne. Det var lidt skægt at se, men alligevel også synd, da du slet ikke fik det store ud af det. Ellers var vi i Låsby et smut og få en lille paraplyklapvogn, da du nu ikke længere har behov en stor klapvogn.
Igår aftes var vi ude ved farmors fødselsdag og du spiste og spiste. Vi er begyndt at tænke på, om vi skal rationere din mad lidt, for det er godt nok ikke så lidt du kan få ned i din lille mave.

05-03-2006 (1 år, 7 mdr, 3 uger og 3 dage)

Hey Emmi

Så er vi kommet ind i marts. Det er ikke meget at vi får skrevet herinde, men måske er det bare et tegn på, at der sker så meget! Du er et fantastisk barn, og din udvikling går i fuld firspring.

Måske er en af grundene også at jeg har fået arbejde. Pludselig er der ikke lige den ledige stund længere til at sætte sig ned og skrive, så tanken er dér men det bliver for sjældent en realitet!
Men ligesom jeg skulle til at starte på arbejde her i onsdags, lagde du dig med lungebetændelse. Tirsdag aften sad vi i 1½ time og ventede ved vagtlægen og desværre sad der noget på lungerne. Du røg på penicillin og din far måtte tage barnets første sygedag for at passe dig hjemme, da jeg jo skulle starte.

Desværre hjalp medicinen dig ikke, så fredag måtte vi til læge igen, og søreme om du ikke har fået astmatisk bronkitis. Så nu er du på ny medicin samt får nes spacer (maske) to gange om dagen.

Så man må sige at vi er hængt op herhjemme. Jeg priser mig lykkelig for den tid jeg har haft hjemme, at jeg ikke har haft et arbejde i alle disse måneder frem til nu. For puha du har været meget syg.

Men trods sygdom hvor du ikke kunne andet end at sove og ligge på sofaen, kommer der da små søde ting. Du elsker "Teletubbies" og sutten og de har været dine tro følgesvende her i din sygdomsperiode. Du snakker meget efterhånden, men vi fatter sjældent særligt meget, hvilket frustrerer dig en del. Du gentager de samme lyde igen og igen imens du kigger på os, og det er helt sikkert at de har en mening. Så nogle gange ser du meget bebrejdende og opgivende på os, når du forsøge at sige noget som vi bare ikke forstår! Sidst var det sætningen "ær a båt" som vagte lidt problemer for mig at tyde, indtil at jeg fandt ud af at det betød "hvor er proppen". Ja, måske burde man ha' hørt det noget tidligere end jeg gjorde*s*

Om aftenen er den gal igen, du skriger og skriger og det er et rent helvede at lægge dig i seng. Man orker snart ikke længere, for man ved allerede på forhånd at det kommer til at tage tid. Men nu må det da snart få en ende.

Mht. vuggestuen går det godt. Og i tirsdags var jeg til møde dernede for at få en status. Alt gik fint og du var i fin udvikling. Nu er vi så bare spændte på at se, hvad du siger til at skulle have længere dage i vuggestuen!

Nå Emmi, jeg vil smutte igen og nyde stilheden og aftenroen. Kys fra din mor!


24-02-2006 (1 år, 7 mdr, 2 uger og 1 dag)

En stædig dame

Skal jeg lige nå at få et lille indslag ind her i februar?!*s* Der er sket så meget her på det sidste, så det er svært at finde tid til at skrive. Jeg er ved at tage kørekort, vi har fået fastsat bryllupsdato og derudover er der alt det praktiske samt dig Emilia. Alle tingene er dejlige ting, men da det hele kommer lidt oveni hinanden kan det godt til tider være lidt uoverskueligt.

Men hvad er der sket siden sidst. Jo du er i rygende udvikling og det er helt forrygende at se. Du snakker som et vandfald - mest en masse volapyk vi ikke forstår, men der er da også begyndt at komme ord for ting du gerne vil. Fx kan du tydeligt bede om mad og drikke, du kan bede om mér, du kan give udtryk for at vi skal synge en anden sang end den vi synger - "bjørnen sover" er et stort hit og den bliver ofte bedt om at blive sunget igen og igen. Tror vi har været oppe på 15 gange i træk.

Du laver ballade og vil ikke længere med hjem om eftermiddagen fra vuggestuen. Du stikker af og gemmer dig - ind på stuen, bag buske, ja alle tricks gælder, når man ikke vil med hjem. Egentlig er det lidt træls, da man gerne vil ud af døren i stedet for at jagte dig, men på den anden side er det dejligt at se, at du trives dernede efter så mange måneders problemer.

Herhjemme er du også begyndt gerne at ville bestemme. Det kræver sin mand at få dig til at opføre dig pænt. Du vil kun dét som du selv vil. Så hver gang at vi ikke lige skal dét som du vil, ligger du dig hylende ned på gulvet. Det er mega irriterende og er absolut noget vi skal ha' gjort noget ved. Vi skal selvfølgelig også blive bedre til at give korrekte anvisninger og fx. sige "nu går vi ovenpå" i stedet for "skal vi gå ovenpå?" Hvor hun i realiteten får et valg. For hun siger selvfølgelig "nej" og det var jo ikke ment som et spørgsmål!

Aftenerne er også lidt specielle. Jeg putter dig og synge, hvorefter du hyler og græder, når jeg går ned. Herefter går far op til dig og siger du skal sove, hvorefter du sover. Hvis jeg gårop, hyler du bare endnu mere, når jeg går - du er en pudsig lille fisk!*s* Men du ved i hvert fald hvad du vil.

Her i weekenden skal du være alene hjemme med din far. Jeg skal til København sammen med tøserne, så I skal rigtig hygge her herhjemme. Jeg kommer til at savne dig, og synes ikke at det er vildt sjovt at skulle afsted uden dig. Især lige nu, hvor vi har haft så mange ting mellem ørerne. Savner dig i hvert fald allerede!

Af ord der nu er på plads: Mér, mor, far (awa), mormor, op, ned, ble, sut, sove, mad, kiks, æble, teletubbies, stol, bluse, bukser, støvler, sko, hue, dukke, tisse, bad, næse, bog, hest, ud, op, bus, bil, cykel, traktor....ja, der er sikkert mange flere. Men det er jo ikke kun ordene, som gør at du kan kommunikere. Du kan mange lyde for ord, bla. alle dyrene kan du sagtens - men indtil nu mest på lydene.

04-01-2006 (1 år, 5 mdr, 3 uger og 5 dage)

Nytår, vaccination og meget mere.

Så er vi hoppet ind i 2006. Dagene flyver og jeg er ikke længere så god til at få skrevet i din dagbog Emilia. Det er nu lidt ærgeligt, for det bliver sikkert sjovt at læse engang!

Juledagene gik godt, bortset fra at din far og jeg lå syge juleaften. Så allerede kl 19.30 lå vi alle i vores senge og sov helt til næste morgen. Mellem jul og nytår stod den bare på hygge. Jeg tror at du virkelig har nydt at være hjemme sammen med mor og far! Du snakker meget mere nu, er i fuld firspring hele tiden og leger meget godt selv. Vi har været ude og kælke (det var du ikke så vild med - det sneede for meget ind i dit ansigt) og vi har været i Mindeparken på deres legeplads i snevejr. Derudover har vi være ude og shoppe samt på familiebesøg.

Nytårsaften var også en rigtig hyggelig dag/aften. Rainier og Sasha kom allerede ved 11-tiden og vi hyggede os med at spille spil indtil du vågnede fra din middagslur. Herefter stod den på mere hygge og Daniel og Phillip dukkede op. Dig, ja, du var i skønt humør og sad med til højbords. Du havde godt nok fået lidt tærte inden vi skulle spise, for du er jo vant til at spise tidligt. Men du hyggede dig og fik også din egen nytårshat, som du selv fandt ud af, at man kunne tage af og på. Kl 20 gik jeg ovenpå for at ligge dig i seng inde i vores værelse. Det ville du ikke pga al larmen fra gæster og brag fra fyrværkeriet der allerede var i fuld gang. Så jeg måtte ligge en time med dig før du sov. Men så sov du faktisk også igennem alle bragene. De var så høje ved midnatstid, at de gik i din babyalarm, men du sov fra det hele - imponerende!

Næste morgen var du frisk kl 8, hvilket jeg synes var lidt tidligt. De andre fik lov at sove, selvom du synes at Philip og Daniel var lidt farlige, da de sov på gulvet i stuen. Jeg lavede havregrød til dig, og for at du var stille og ikke vækkede de andre med sultne råb imens, fik du skålen med frugtsalat fra dagen før til at hygge med. Øiihhh hvor du synes det var hyggeligt. Det resulterede dog også i, at du da slet ikke ville spise min kedelige havregrød*s*

Efter maden var vi ude på en lang tur samt på legepladsen, men da klokken var 10.30 kunne jeg ikke trække den længere, så dér blev folk vækket. Men alt i alt en dejlig nytårsaften!

Dig, ja, der sker en masse med dig lige nu. Dit sprog er i udvikling og vi ser hele tiden lidt nyt. Du kan nu sige dit eget navn ret tydeligt og naboens dreng Tobias bliver kald "bias". Derudover er der kommet ord på programmet som "Moar" - der bliver brugt flittigt. "Hest", "Spise" (is), "Hus", "mér" og der kommer nye til hele tiden. Nogle af ordene er sværre at forstå, men det begynder så småt at blive tydligere. "Ja" og "nej" er nu også på plads og du ved hvad du vil.

Vi har fået et hyr med dig og dit temperament. Du kaster med maden og bliver hysterisk, hvis du ikke får din vilje ved bordet, så det er ikke få gange at du er blevet sat et par meter væk og har stået dér og skreget hysterisk. Derudover kravler du selv op i trip-trappen. Temperamentet er lidt svært at styre, men vi forsøger så godt vi kan.

Vuggestuen er stadig ikke det store hit og du græd meget igår da jeg afleverede dig. Kommer du nogensinde til at kunne lide det lille trold?

Idag har du dog været hjemme, da du skulle vaccineres mod mæslinger, røde hunde og fåresyge. Jeg havde troet at du ville skrige, men nej, du sagde ikke det mindste piv. Du er altså en sej lille tøs! Bagefter var vi nede og besøge maja, hvor du fik boller og rosiner og hyggede dig vældig meget

05-01-2006 (1 år, 5 mdr, 3 uger og 6 dage)

Januar, tanker m.m.

Det er torsdag Emilia, en ganske almindelig dag i år 2006. Du har haft en ok dag i vuggestuen idag, trods en dårlig start imorges med megen gråd (puha det er svært at aflevere dig, når du er så ked af det). Men glædeligt var det at hente dig igen her i eftermiddag og se dig tusse rundt med de andre børn og hygge dig*s*

Herhjemme hygger du dig jo altid, selvom du helst vil have at der sker lidt. Det kan godt blive for kedeligt herhjemme. Din far får kæmpe velkomst hver dag når han kommer hjem - du bliver elektrisk at glæde når du høre ham tage i døren og han får de største knus. Det er dejligt for ham og han glæder sig hver dag til at komme hjem til dig/os.

Lørdag skal vi starte til babysvømning igen. Du var egentlig kommet på storebørnsholdet, men det har vi ændret på, da vi ikke føler at du helt er klar til det endnu. Så vi tager lige et ½ år mere med hygge og afslapning end en tid, hvor du skal lære og undervises. Det vigtigste er jo at du/vi hygger os i vandet og at du forbliver tryg med det våde element.

Vuggestuen irriterer os stadig, da de konstant er totalt obs på dig, og vi får ikke fred. De vil ikke acceptere dig som du er, og mener til stadighed at der er noget galt. Ok, vi er ikke afvisende for, at der kunne være et problem af den ene eller anden art. Men det hjælper jo ikke at gøre et problem ud af det. Så I deres øjne er du vist snart mere en sag end et barn. Lederen har nu taget fat i kommunen, og vi skal engang inden for nær fremtid have en konference, med diverse mennesker som har været inde over dig. Vi har indvilliget i konferencen, men håber nok mest, at den kan få sat en stopper for deres konstante observation af dig. Om ikke andet får vi samlet alle de løse tråde. Men nemt er det ikke, især ikke nu, hvor jeg efterhånden har set mig ret trætte af dem. Andre ville nok sige, at vi burde flytte dig, men problemet er - hvortil? Hvor ville du trives bedre? Vi vil jo ikke flytte dig, hvis det giver dig et knæk - du er jo meget påvirket af ændringer og forandringer. Så vi er nok meget afventende lige nu. Jeg har én eller anden tro på, at du nok skulle få det godt dernede, hvis de bare ville give dig rum og den tryghed du har behov for.

14-01-2005 (1 år, 6 mdr og 5 dage)

Humørsvingninger

Du har været syg igen Emilia. Godt forkølet og hostet en masse. Så det er meget lidt at du har været i vuggestue i denne uge. Men det har jo så bare betydet, at vi rigtig har hygget os herhjemme sammen. Onsdag var vi en tur på torvet og få fiskefrikadeller og bagefter var vi i Legeland på Skt Annaegade. Det var helt klart et hit og i hvert fald noget vi vil prøve igen. Vi har nemlig fået at vide, at du helst ikke skulle have så mange timer i vuggestuen i en periode, for du kan simpelthen ikke kapere det, men hvis vi så kan suplere det lidt med en dag i legestue sammen med mig i ny og næ, så ville det jo være super.

Igår var du i helt ekstremt humør - vi fik hele spektret - fra hysterisk og gal til det mest fantastiske humør. Det startede skidt fra morgenstuen. Du steg helt af da jeg gik i bad om morgenen og hylede og skreg. Du ville ingenting hverken ha tøj på eller være hos far, for din mor ville du ha' lige ved din side. Det fortsatte da jeg hentede dig i vuggestuen, hvor du da jeg hentede dig spottede din sut og skreg indtil jeg måtte give mig og lade dig få sutten - din rod! Men aftenen var herlig, du spurgtede rundt, kravlede op og ned af stolene, kravlede op på spisebordet og snakkede løs, grinede og var i fantastisk humør. Vi kunne ikke lade være med at grine af dig - du er og bliver solstrålen i vores liv lille skat!

18-01-2006 ( 1 år, 6 mdr. 1 uge og 1 dag)

Hjemmedag med mor

Endnu en dag har du været hjemme Emilia Sofia. Det er snart mere tid du er hjemme end du er i vuggestue. Men de ringede igår og fortalte at du havde 38 i feber og at du havde en knop (måske en skoldkop sagde de). Men der er altså ikke kommet flere, så idag har du været hjemme uden feber - da de helst ser at børnene har en feberfri dag hjemme inden de kommer igen.

Derfor har vi haft en rigtig hyggedag idag. Du vågnede sent - var dog også kommet sent i seng, da vi havde gæster igår aftes (jeg havde fødselsdag). Trods din feber turde Anette, Jakob og Olivia godt komme på besøg. Så vi hyggede os med lidt mad. Dig, ja, du sad og charmede Jakob ved at lukke øjnene i, rynke lidt på næsen og smile. Du spiller for vildt lille trold og folk kan ikke stå for dig*s* Men træt var du imorges, så den blev næsten 7.20 før du vågnede. Herefter hyggede vi bare herhjemme inden vi tog ind i legelandet på Sct Annae. Der var desværre ikke plads til os, da vi kom, men efter en tur på legepladsen, hvor du så kaniner, fugle og fik en gyngetur, var der endelig plads, og vi var inde og hygge os, indtil du skulle sove.

Idag var jeg også inde i en helskostforretning. Vi vil nu prøve med Biostrath for at se, om det kunne hjælpe dit immunforsvar lidt på vej. Du har været utrolig meget syg de sidste 5 mdr, så vi håber at dette måske kan hjælpe lidt. Ligeledes er vi blevet rådet til at tage dig af mælken for en periode, for at se, om du har problemer med laktose (mælk). Men man kan jo ikke bare tage dig af mælken, da du jo helst stadig skal have din kalk. Derfor snakkede jeg med dem i butikken om dette, og fik god hjælp til at finde kalk i andre fødevarer, således at du bliver dækket ind som du skal. Andre ville måske tage dig af alle produkter med laktose, men det spring vil vi ikke tage endnu. Der er jo intet der med klarhed tyder på at du ikke kan tåle det, så det virker som en for drastisk ting at gøre. Derfor starter vi med at tage de største laktose-kilder fra. Vi må jo indrømme at vi nok også er lidt skepsiske med hensyn til det alternative, så vi vil altså ikke fylde dig med hvad som helst!

Her til aften ville du ikke sove. Du lagde dig først til at sove kl 20.30, efter at jeg har vadet op og ned af trappen 15 gange mindst. Du var egentlig ikke voldsomt ked af det, var bare ikke helt glad og kaldte/græd efter mig med 5 minutters mellemrum. Så kunne jeg gå op og ligge dig ned uden problemer og gå ned, for 5 minutter senere at gentage det hele igen. Men hva', sådan er det jo engang imellem.

Ellers må jeg indrømme at du er den skønneste lille skat Emilia. Jeg synes virkelig at du rykker for tiden og du er den dejligste lille pige man kunne tænke sig. Din glæde er så smittende og din energi sprudler. Hvor ville vores liv være tomt uden dig. Du lyser min dag op på disse kolde og grå vinterdage og dit smil og charmerende væsen får mit hjerte til at smelte.

23-01-2006 (1 år, 6 mdr og 2 uger)

En herlig lille unge

Mandag Emilia og endnu en weekend er fløjet afsted. Vi har rigtig hygget os, og du har holdt lang weekend, da vi ikke kunne komme i vuggestue i fredags pga is og sne. Ok, vi forsøgte da at komme afsted - dig bagpå kælken, men allerede halvvejs nede af karetmagertoften, begyndte du at græde og ville af kælken, og så kunne jeg godt se at de 20 minutters gåtur ned til vuggestuen var en total umulighed!

Så hjemme blev du og vi hyggede os indenfor i varmen. Vi har også trængt til lidt ro din far og jeg, da det har været en hård uge. Torsdag skulle vi til møde i vuggestuen (konference) med personale, børn og unge læge, sagsbehandler og os. Vi skulle på dette møde finde ud af, hvad der skal ske med dig i fremtiden, da vi er nået frem til, at du er et meget sart barn, der har brug for lidt støtte ind imellem. Mødet tog næsten 2 timer og tonen blev lidt hård engang imellem. Jeg havde det svært, men vi skulle jo forsøge at finde en løsning, så vi måtte jo forsøge at presse lidt på.
Der er desværre ingen hjælp at få fra kommunens side, og vuggestuen lyder nogle gange som om, at de mener at den støtte du har behov for, er et problem. Derfor var din far og jeg ret frustrerede. Vi følte ikke at vi kom nogen vejne, og vi står nu i den situation, at vi skal i gang med at finde ud af, om vi skal finde et andet sted for dig at være!
Al denne tænken og snakken har taget energien fra os, og vi har været ret trætte her i weekenden, men det skulle jo ikke gøre, at vi ikke hyggede os.

Så lørdag morgen, efter at du havde været oppe i 2½ time om natten (du er begyndt at skrige om aftenen igen ved sengelægning samt om natten når du vågner!), tog vi bussen til babysvømning. Det lyder helt forkert at kalde det babysvømning, for du er jo ikke en baby længere, men en lille pige. Svømningen gik godt, og du nyder at være i vandet. Du svømmer en del nu og benene spjætter godt afsted for at komme fremad. Du vil dog helst stadig selv bestemme tempoet, så du markerer dig med piv engang imellem, når du ikke gider flere dyk og øvelser, men bare vil lege.

Efter svømningen var vi et smut nede i byen, hvor du igen fik lov at hygge dig med at gennemgå Sallings legetøjsafdeling. Der kan du sagtens få lang tid til at gå, hvis det stod til dig*s* Man skal bare have øje på dig, for det er slaraffenland for dig og du glemmer helt at holde øje med os. Om eftermiddagen da vågnede skulle vi i mødregruppe. Det var skægt at se alle jer unger - at I er blevet så store, er slet ikke til at forstå! Dejligt var det også at se, at du ikke er så langt bagud, som vuggestuen siger. Du var selvfølgelig mere forsigtig end de andre små damer, men det er der jo heller ikke noget i vejen for. Du stod stadig fast overfor dem, hvis de"stjal" dit legetøj, så det er jo ganske flot klaret*s* Sprogligt går det også frem af, du er begyndt at gentage ordene, når vi siger det og dit ordforråd udvides. Så af nye ord er der nu kommet ord som "trappe", "juice", "bil", "stol", "bord", "bad", "bus" og "sne". Og du gentager mange af de ord som vi siger - det er som om du lige skal føle ordene i munden og lade dem sive ind.

Du er den skønneste lille pige man kunne tænke sig, og jeg har ikke tal på, hvor mange kys vi får i løbet af en dag. Vi er dog ved at lære dig at kysse med lukket mund. For det kan altså godt gøre lidt ondt at få kys med en åben mund pga dine tænder. Desuden forsøger du også at stikke din tunge ind i munden på én, og det er altså lidt for tidligt lille trold*grin*

Efter mødregruppen havde jeg lovet at komme forbi "naboen" og sætte noget klister på deres vindue. Så vi cyklede alle ud på de glatte stiger i frostgrader. Du hyggede dig vældigt sammen med Tobias, og I hoppede først i Karina og Christian's seng, hvorefter I fortsatte med at hoppe oppe på deres stuebord. Det var lige sagen, og du ville slet ikke med hjem.

Aftenputningen er desværre blevet et rent helvede. Du skriger op til 1 time, og jeg er ved at opgive flere gange. Men aner ikke hvad man ellers skal stille op. Så vi fortsætte forsøget med at gå ind til dig hvert 2. minut for at lægge dig ned. Jeg føler mig bare som den værste mor, der svigter sit barn på det groveste. Men alternativet ville være at vi sad inde ved din side til du sov, det har vi dog prøvet uden held - du holdt dig vågen i timer! Så mit største ønske lige nu, er at du snart finder roen igen og kan sove uden gråd om aftenen. Igår skreg du i en time og vågnede grædende kl 5.10 imorges. Jeg forsøgte at lægge dig ned igen, men det ville du slet ikke - begyndte at græde panisk. Så du kom ind i sengen til os. Måske vil du tænke, hvorfor gør i ikke bare det om aftenen. Simpelthen fordi du ikke falder i søvn i vores seng. Du ligger med åbne øjne og kigger. Her til morgen var du dog lidt træt, så efter en ½-1 time faldt du i søvn med begge arme om min hals. Sådan vil du ligge - helt tæt på, så jeg ikke smutter nogen steder*s*

Lige nu er du i vuggestue, og jeg håber sådan, at du får en rigtig god dag! Jeg har skrevet at jeg henter dig kl 14, så du skal sove dernede idag.

30-01-2006 (1 år 6 mdr og 3 uger)

Mandag og solskin

Det er mandag igen Emilia og du er igen i vuggestue efter en weekend sammen med os. Vi har rigtig hygget os, og du har været glad og skøn, som du næsten er hele tiden! Lørdag var du alene med far, da jeg er ved at tage kørekort, så I var til babysvømning alene samt ude og besøge farmor og farfar, som havde købt en gyngeelg til dig i Ikea. Søndag hyggede vi bare og vores gamle naboer kom på besøg. Du forsøgte at lege med Maja og Tobias, men det var svært for dig, da de legede rollelege og du ikke helt kunne følge med. De er jo lidt ældre end dig, så du var ikke helt tilfreds med situationen. Træls er det jo også, når de andre to går ovenpå op af trapperne, for du vil jo med, men kan ikke alene.

Det var ellers fantastisk at hente dig i vuggestuen i fredags! Du havde overrasket alle og havde været helt fantastisk hele dagen. I havde haft fællesfredag hele institutionen og du dansede længe med Mathilde (normalt må de andre børn ikke komme for tæt på). Oliver havde også fået lov at give dig knus, og du havde været en rigtig gavtyv under frokosten. Dér havde du immiteret Lauge (en lille spadsmager) og I havde rigtig hygget jer med at rejse jer op i stolene, ryste på hovederne og putte jeres skeer ned i vandglassene*smil* Pædagogerne var helt overraskede og havde lavet en side med billeder til os samt skrevet det ned til os. Så det var dejligt at gå til weekend med den oplevelse.

Her tilmorgen var du dog ikke helt klar til at jeg skulle gå, men nu kan du efterhånden vinke farvel samt stå i vinduet og smile samt vinke, når jeg går. Så det er jo helt klart fremskridt.

Men du er en lille filur lille skat. Du kan snurre din mor om din lillefinger, eller prøver i hvert fald på det! Om aftenen skriger du op til en time, når du bliver lagt til at sove. Det er en kamp, og jeg går ind og ligger dig ned hvert 2-3 minut. Men i weekenden orkede jeg ikke mere, så efter at jeg havde lagt dig 4 gange, sagde jeg til Thomas at han skulle gøre det næste gang. Og søreme ikke, om du bare ligger dig ned og sover. Dette har han gentaget flere gange nu, til min store frustration (og glæde). Frusteret fordi du tester mig så meget og det tager mig så lang tid, hvorefter han bare kan lægge dig ned med et svuptag og få dig til at sove, men også glad fordi vi nu kan minimere tiden for at få dig i seng. Fog det er altså ikke sjovt at høre dig græde/brokke dig så længe!

Vi øver du med dig hver dag, så måske er det dét som hjælper dig i vuggestuen. Du bliver masseret/aet over hele kroppen samt under fødderne to gange om dagen og du kommer på bolden én gang dagligt. Bolden brokker du dig over, men overraskende nok er det ikke så slemt. Du skal lige vænne dig til det, og så går det faktisk godt - du overgiver dig og ser ud til at nyde det. Det betyder at du tager imod stimuleringen og derved stimuleres labyrintsansen (balancesansen).

Dagbog
Billeder
Ønskeseddel
Udvikling

Clara